Annonce

Annonce

Brev:

De siger min søn er stresset


24. januar 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

De siger min søn er stresset

Hej Helen

Jeg har før haft skrevet til dig, da vi altid har haft problemer med vores søns søvn.

Nu er han 8 måneder og vi kæmper stadig en del med søvnen. Matthis sover en formiddagslur på ca 3 kvarter og en middagslur på en lille time, af og til kan jeg strække til lidt over en time. Så bliver han puttet ca. kl 19, 19.30 og vågner grædende op mindst 4-5 gange i løbet af natten.

Kampen med at få vores nattesøvn har resulteret i, at jeg måtte søge hjælp for en mindre depression, hvilket jeg tror har hjulpet lidt. Men terapeuten mente ud fra det vi fortalte om vores søn, at han var stresset.

Derudover er han startet i dagpleje og allerede 3. dag vi var der, snakkede dagplejemoren at hun mente at vores søn er stresset og at det er derfor han har problemer med søvnen.

Det gør mig jo rigtig ked af det at høre, at min søn er stresset, jeg ønsker jo bare at han har det godt...snøft. Men måske forstår jeg det godt, jeg fortæller om vores søns første 8 måneder.

Vores søn blev født med hjælp af kop. Bare kort tid efter fødslen blev jeg meget syg og vi var adskildt det første døgn. Det virkede dog ikke til at påvirke ham meget, da han spiste godt hos mig.

Vi flyttede da han var 1½ måned gammel. Vi havde meget at se til på det tidspunkt med at gøre lejligheden i stand. Jeg var dog hos min mor sammen med vores søn. Vi havde ikke vores eget hjem i 2 måneder herefter, hvor vi i stedet boede hos mine forældre og min kærestes, hvilket gik ok.

Vi flyttede ind i vores nye lejlighed da vores søn var 3½ måned og her begyndte det at gå lidt ...


Annonce

... skævt med amningen. Jeg stoppede med at amme da han var 4 måneder og kort tid efter begyndte han at få lidt vælling og grød og ellers modermælkserstatning. Han begyndte også her at få lidt problemer med at komme af med hans afføring.

Vi boede her i 3 måneder. Hvilket var 3 hårde måneder. Hver dag var der store maskiner der kørte forbi vores vindue og have hele tiden, hvilket resulterede i at vores søn vågnede konstant om dagen og kun sov 15-20 min ad gangen.

Vi flyttede igen da vores søn var ca 7 måneder. Til et rigtig dejligt sted på landet, hvor vi har rigtig god plads og der er ro det meste af tiden. Dog sover vores søn stadig ikke ret godt, som jeg fortalte i starten.

Han har fået Movicol pga forstoppelse i næsten 2 måneder, men jeg ved ikke rigtig om jeg tror på, at det er det han har brug for.

Jeg har været syg to gange siden vi kom hertil og har tabt 5 kg på en måned, hvilket jeg ikke har godt af, men jeg kan ikke holde ud at spise, så jeg kan tage på igen.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Næste uge starter jeg på sygeplejeskolen, hvilket jeg egentlig har glædet mig meget til, men som jeg ikke ret godt kan overskue nu.

Hvad gør jeg, hvis vi virkelig har skadet vores søn så meget, at han allerede nu lider af stress, det er jo bare slet ikke godt.

En ting jeg også lige vil nævner, er at han brokker sig rigtig meget i løbet af dagen og altid har gjort det. Han vil ikke sidde selv kun hænge på armen og helst kun hos mig. Jeg er snart helt slidt op.

Jeg har virkelig brug for hjælp.

Med venlig hilsen
Helle

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce