Svar: Ammestop - 8 mdr.
Kære Janni
Tillykke med at du har fået tilbudt dit drømmejob, det er dejligt for jer alle og hvor er det godt, at far har mulighed for og har prioriteret at gå hjemme hos Clare de næste måneder. Det er en tid, som vil være guld værd for de to, ingen tvivl om det, og selvom det er hårdt for dig, at skulle starte og skulle undvære Clara og tiden hjemme, så er det jo rart for dig at vide, at hun er sammen med far:o)
Det er rigtigt at der er utroligt mange følelser involveret i et ammestop, det er det oftest og det er uanset om barnet er ganske lille eller om barnet er flere måneder eller måske flere år. Det er jo en meget nær og tæt kontakt man har med sit barn når man ammer og det er for mange rigtig svært at forholde sig til at barnet nu er så gammelt at denne afhængighed er slut... det er faktisk også ofte rigtigt frustrerende at opleve hvor hurtigt barnet glemmer det, - det som betød så meget virker pludselig fuldstændig uinteressant...
Du kan rent teoretisk sagtens bibeholde amning en gang dagligt, og mange kvinder kan gøre dette i månedsvis, men nogle gange lykkes det ikke og det af den simple grund, at når mælkemængden nedsættes, så begynder barnet måske selv at fravælge brystet... hvordan det vil gå for dig og Clara tør jeg derfor ikke sige, men du skal naturligvis bibeholde den ene amning så længe I begge har lyst til det.
Clara tager ikke skade af, at du trapper amningen voldsomt ned, hun har en far som elsker hende over alt på jorden og mælkebehovet kan ...
... stilles på alle mulige andre måder. Far er primær omsorgsperson på samme måde som du er, han kan alt andet end at amme og det er helt okay.
Så vidt jeg kan regne ud, så må Clare være omkring 9 måneder, når du begynder at arbejde og fra 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af hendes indtag. Hun kan således få f.eks. en portion tykmælk med lidt frugtmos, hun kan få lidt sødmælk af en kop, lidt ost osv. Hun bør fortsat også få endten modermælk eller modermælkserstatning og en enkelt amning vil nok ikke give hende helt nok. Hvis hun aldrig har fået flaske, så er det nok tvivlsomt at hun vil tage en nu og man kan også diskutere om den er relevant at introducere med den alder hun har, men så kan hun få lidt modermælkserstatning i grød og mos, så hun på den måde får lidt ekstra. I skal sørge for at hun også får sit jernbehov dækket.
Normalt vil 3 amninger/flasker i 8-9 måneder alderen dækket mælkebehovet og mellem 10-12 måneder vil 2 amninger/flasker være nok - dette svarer til ca 400ml, Clara vil således ligge lige på grænsen til at kunne undvære modermælken og derfor må I forsøge at sikre hendes mælkebehov på anden vis. Altså via kosten, via mælk af kop, en portion tykmælk osv.
Det kan dog godt lade sig gøre og som sagt synes jeg at du skal forsøge at bibeholde den ene amning dagligt, det vil også være en rar stund for jer begge, nu når du begynder at være mere væk... :o)
Rigtig meget held og lykke med det hele, jobstart, ammenedtrapning, fars orlov osv.:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

