Brev:
Ammesorg over min ødelagte amning
Kære Sundhedsplejerske!
Denne mail indeholder egentlig ikke spørgsmål, men er mere en beretning om min oplevelse omkring amning. Jeg har bare sådan brug for at skrive min beretning og sætte ord på et virvar af følelser.
Jeg har en skøn dreng på 5 mdr.
Min graviditet har egentlig været god dog lige bortset fra at der blev foretaget mange UL-skanninger p.g.a en meget tyk nakkefold lige i starten. De mange skanninger gav selvfølgelig en vis utryghed og bekymring, men jeg har hele vejen igennem graviditeten haft et godt indtryk af min dreng - han virkede stærk og robust og jeg mærkede mange fosterbevægelser. Så det at amme mit barn var noget jeg satte stor pris på, da han blev født fin og velskabt, det var noget jeg ville hygge mig med, når min graviditet nu engang havde været lidt turbulent.
Min fødsel var en rigtig god oplevelse og lige fra starten ammede jeg mit barn uden problemer. Jeg fik hurtigt masser af mælk, igen ømme brystvorter og en dreng der var god til at die. Det var en skøn skøn oplevelse at amme mit barn og meget vigtigt for mig. Min dreng tog fint på og alt var som det skulle være.
Da min dreng så var 7 uger gammel blev han syg af nyrebækkenbetændelse og blev sammen med mig indlagt på sygehuset til intravenøs behandling med penicillin. Jeg viste godt at han havde et refluksproblem på venstre urinveje, så det var noget jeg var forberedt kunne ske.
Jeg blev indlagt på en flersengsstue hvor der lå ældre børn med deres forældre. Min dreng havde ingen appetit de første par dage af indlæggelsen og spiste i alt sparsomt i de 5 dage vi var indlagt. Det var for mig meget stressende at være indlagt. Det var nærmest umuligt at hvile i løbet af dagen da man hele tiden blev forstyrret af folk der kom ind og ud af stuen. Jeg fik heller ikke malket så meget ud, da der var ingen til lige at se efter min dreng så jeg i fred og ro kunne malke ud hver 3 time.
Så min mælkeproduktion faldt selvfølgelig. Efter en lille uge på afdelingen kom jeg hjem meget træt og min dreng vågnede op igen og var selvfølgelig sulten. Jeg viste godt hvad der skulle til for at øge min mælkeproduktion - hvile, hyppige amninger og god mad. Min dreng havde tabt sig en del og jeg var i tvivl om jeg skulle give ham noget ekstra eller hvordan jeg bedst kunne komme på rette ammespor igen.
Jeg talte med min sundhedsplejerske et par dage efter jeg var kommmet hjem og beskrev for hende at jeg ikke ...
... havde nok mælk og at min dreng hele tiden ville die. Desværre skulle jeg have ny sundhedsplejerske, da min første skulle på orlov så jeg kendte hende ikke. Vi snakkede i telefonen og jeg havde sådan brug for at hun kom hjem til mig og lagde en plan for mig for de næste to uger inkl til vækstvejninger af min tynde dreng, så jeg kunne være sikker på at han fik mad nok. Men sunhedsplejersen tibød mig først et besøg 2 uger senere.
I løbet af de næste to uger begyndte jeg at give min dreng MME ved siden af - jeg turde simpelthen ikke andet. Han fik hurtigt smag for den linde strøm af mad fra flasken. Så kom sundhedsplejersken - min dreng havde taget noget på (400g) men jeg havde egentlig håbet på mere. Igen havde jeg brug for hendes støtte for at komme tilbage på fuld amning, men hun hørte simpelthen ikke hvad jeg sagde og gik med en aftale om at komme 2 mdr senere.
Jeg var så chokeret over at blive efterladt på den måde. Jeg var slidt ned til sokkeholdere og havde simpelthen ikke overskud på det tidspunkt til at træde et skridt tilbage, danne mig et overblik for så at hente hjælp et andet sted. Jeg ville så gerne have min amning til at fungere igen!!
Ugerne gik... Jeg var ubevist anspændt og bange for at mit barn ikke tog nok på. Han har altid været slank og meget lang. MME tog mere og mere over og uden jeg havde formået at gribe ind havde den overtaget - min dreng ville hellere have flaske hvor mælken løb let end at die hos mig. Pludselig var min amning helt ødelagt og det gik op for mig.
Nu sidder jeg tilbage med en stor, stor ammesorg. Jeg er så ked af at have mistet mit gode ammeførløb. Jeg græder over det hver dag. Jeg hader at give min dreng flaske og det gør ondt helt inde i hjertet på mig, når jeg ser de andre mødre i mødregruppen amme deres børn. Jeg har faktisk holdt mig væk fra mødregruppen, da det simpelthen er for stor en smerte for mig at blive mindet om hvor skønt det er at amme.
Jeg ved at hvis jeg havde fået noget hjælp og vejledning kunne min amning sagtens have været reddet. Jeg har det som om jeg bærer dyb sorg og det tager meget af glæden. Jeg fatter ikke hvad min sundhedsplejerske havde gang i og er chokeret over at blive svigtet på den måde.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme videre lige nu.
Har du hørt fra andre at de bliver så kede af at miste deres ammeforløb?
Tak fordi du lagde "øjne" til min historie.
Kærlig Hilsen Sara.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.