Brev:
Gravid, glad - men så ked af det?!
Kære Helen
Nu er det jo sjældnere og sjældnere, at vi her i familien har haft brug for dine gode råd. Men lur mig, om det ikke snart kunne blive tid igen. Vores dreng skal nemlig forhåbentlig være storebror til september.
Det vil jo så sige, at jeg kun er syv uger henne nu. Men jeg kan alligevel godt mærke, at hele "turen" er begyndt igen. Og her er der noget, jeg undrer mig lidt over. Kvalme har jeg egentlig ingen af - det kan selvfølgelig nå at komme, men indtil videre går jeg fri. Til gengæld synes jeg, at mine følelser går helt amok.
Det er vigtigt at understrege, at jeg virkelig, virkelig ikke har noget at være ked af. Dejlig mand, dejligt barn, godt job etc. Men jeg bliver overvældet af sådan nogle virkelig voldsomme følelser, hvor jeg nærmest har lyst til at kaste mig ned i fosterstilling i sengen og tude. Jeg får følelsen af at være helt ulykkelig - nærmest rystet.
Jeg ved på ingen måde, hvad jeg er ked af - jeg kan bare slet ikke rumme noget eller nogen som helst og skal virkelig tage mig sammen for at være medarbejder, mor og kæreste og lade som ingenting i de par timer, det som regel varer. Det kommer normalt omkring slutningen af arbejdsdagen og varer et par timer. Så går ...
... det over, og så er jeg bare enormt træt bagefter.
Jeg ved, det er normalt at ens følelser går lidt agurk, når man er gravid, jeg er bare så overrasket over, at jeg får de der følelser af at være så... ukontrollabelt ked af det.
Tænker lidt på, om det hænger sammen med, at de to tidligere gange, jeg har været gravid, har været præget af megen stress og sorg. Nummer to graviditet endte i abort ("frivillig" - lang historie). Nummer et var præget af meget følelsesmæssig tumult - i den negative retning i en del af tiden. Alting var meget usikkert på det tidspunkt. Måske er min krop bare blevet vant til at reagere på den måde, når jeg bliver gravid?!
Eller måske er det bare fordi, jeg er træt. Eller bare mærkelig hormoner. Jeg ved det ikke. Jeg håber bare, det holder op snart. For det er lige lidt for overvældende.
Dybest set er jeg jo bare glad og glæder mig og håber, den bliver derinde og har det godt. Selvom jeg selvfølgelig ved, det også bliver hårdt. Men forhåbentlig sover den næste knapt så dårligt som storebror. Andet er næsten ikke muligt ;-)
Jeg ved ikke, hvad man kan svare på det her. Men måske du har nogle kloge tanker i forhold til min undren.
Venlig hilsen og god weekend
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor