Annonce

Annonce

Brev:

Jeg har prøvet alt om natten - hjæp!


27. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Jeg har prøvet alt om natten - hjæp!

Kære Helen

Tak for dit svar – og dit bud på hvordan dagen kunne se ud hos os. Faktisk ser dagen allerede ret fin ud – og han er også begyndt at spise mere ad gangen efter at vi konsekvent har afsluttet måltidet efter skift og hygge.

Som jeg tidligere skrev, har vi siden han var spæd, kæmpet med en skæv døgnrytme – han synes det var fint at være vågen ved 1-2 tiden om natten til 4-5 tiden. I denne periode var han mest oplagt og spiste mest – den sidste halve time blev han vrøvlet – det er vi ovre nu, da vi kan genkende hans træthedstegn og så får ham puttet i tide.

En overgang (måske 5-7 dage) stoppede natteroderiet og vi troede alt var vel – men nu er han tilbage i sporet igen – og når jeg ser i min udmærkede logbog over hans sove/vågen tider, er det helt tydeligt, at han er meget konsekvent i sin rytme. Det var min mand i morges, der pointerede det. Og så synes jeg jo, at jeg vil dele dette interessante med dig. Er det noget, du ser ofte?

Når jeg ser på hans nat – så lægger han ud med 2½-3 timers søvn først på natten (fra 22-01). Så vågner han og spiser godt og er vågen i en lille times tid. Så sover han ca 45 minutter og er igen skrupsulten og kan sagtens klare en vågenperiode på 2-3 timer uden vrøvl. (ja, det er altså ikke os der holder ham vågen – det er bare umuligt at lægge ham før). Herefter sover han så ca 5 timer. Når han så normalt vågner derefter er det jo godt og vel morgen/formiddag og alligevel er det en kamp at holde ham vågen i mere end en times tid og efterfølgende sover han så 2½-3 timer. Og sådan er det altså 9 ud af 10 dage - ...


Annonce

... du kan næsten stille klokken efter ham.

Som jeg ser på det – så er det første ryk på de 2½-3 timer hans sene eftermiddagslur, derefter vågen med et powernap i ca i alt 3-4 timer, hvilket ville svare til aften tide og så træt-træt sover han til nat med 5 timers søvn. Han vågner derefter, stadig træt og spiser godt og sover igen 2½ time og så ville klokken jo være morgen. Kan du se hvad jeg mener? Så hvis han kunne rykkes, så ville han skulle sove til eftermiddag ved 16 tiden (sover 2½-3 timer), vågner spiser og tager et powernap og er igen vågen godt 2 timer – så er klokken nu ca 22.00 – han kommer i seng, sover så til klokken 03.00 – spiser og sover efter en halv time til kl 06

Spørgsmålet er blot hvordan vi rykker ham???? Kan man det overhovedet?

Jeg vil pointere at han er en knag til at sove i barnevogn og i sin tremmeseng og altid bliver lagt INDEN han sover helt... han følger sin egen klare tidsplan der afviger med max 15-20 minutter og med nøjagtig de samme intervaller hver dag. Jeg har prøvet at holde ham vågen både formiddag, eftermiddag og aften uden held – han smiler bare og lukker øjnene og falder i søvn hvor som helst – uden at tage os alvorligt :0)

Jeg har prøvet alt om natten – at vugge blidt, synge, dæmpe lyset, ikke snakke – springe bleskift over – det er fuldstændig ligegyldigt – så snakker han bare med en dør eller en pude eller et billede han ser på væggen. Og det er de længste tirader og det gladeste lille menneske jeg ser hele dagen...det er helt sikkert, at han er mest FRISK der!

Glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Karen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce