Svar: Belægning på tungen
Kære Jeanne
Hvor hyggeligt at høre fra dig og tillykke med lille Noa!
Trøske er jo en svampeinfektion, som ofte ses hos spædbørn og som i princippet er helt uskyldig. Nogle børn lader sig ikke mærke med det, hvor andre får ondt og det svier.
Man skal skelne imellem trøske eller de almindelige hvide belægninger, som børn har på tungen, fordi de får mælk. Mælkerester farver også tungen hvid, men er der tale om mælkerester vil disse ofte kunne skylles eller 'skrabes' væk. Trøske derimod sidder mere fast og er lidt ophævet og kan ikke fjernes på ovenstående måde, der kræves behandling.
Er barnet meget generet af trøske vil moderen ofte også have svamp på brystet. Det er ikke altid at man som mor kan se denne infektion, men ...
... symptomerne vil være smerte eller svie i forbindelse med eller efter amning. Smerterne kan stråle op igennem hele brystet og brystvorten vil ofte være rød. Hvis et barn er meget geret af trøske bør man altid behandle moderen også,- har moderen svamp på brystet, så vil det ikke nytte kun at behandle barnet.
Lettere trøske i barnet mund kan behandles med danskvand, da kulsyren har en rensende virkning. Du kan bruge en vatpind eller snippen af en stofble, som du dypper i danskvand og så forsøge at fjerne belægningerne på tungen.
Hvis Noa bruger sut, så være særlig opmærksom på altid at skylde den under rindende vand og kog den gerne en gang i døgnet. Kom den ikke i din egen mund for at rense den der.
Håber dette hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

