Brev:
At lege med sit barn...

Hej Helen,
Jeg ville bare lige give mit besyv med til Emilies Mor (fra 23/1) "Hvad skal vi lege.."
Hun beskriver en hverdag, der er akkurat som vores. Og jeg blev så glad over at se mine egne tanker beskrevet meget bedre, end jeg selv ville have kunnet gøre det.
Vi hører også til de priviligerede, der har et barn som ikke behøver at være så længe i vuggestuen om dagen, så jeg er rigtig meget sammen med ham - dog får han ikke en ugentlig fridag, som jeg ellers havde tænkt, og som Emilie får det. Det er fordi han sover for dårligt, så det gør jeg også, og kan derfor ikke arbejde om aftenen - jeg er for træt. Jeg synes det er flot at Emilies mor, at hun prioriterer, som hun gør.
Men jeg tænker også tit på, at jeg er for dårlig til at lege med ham - jeg evner simpelt hen ikke at sætte mig ned og lege med ham - jeg har ikke fantasien til det. Det har far til gengæld, så de leger sammen, når han er hjemme - det er han dog ikke så meget.
Derfor har vi rigtig mange timer sammen, og jeg kender alt til "nu er klokken kun 16, hvad skal jeg dog nu finde på?"
Men handler det egentlig ikke bare om, at man erkender hvad man så end evner og ikke evner og indretter sig derefter? Jeg er begyndt at ...
... sige til mig selv, at det er okay - det er jo mig der tager ham med ud at handle, mig der tager ham på legepladsen, mig der sørger for at han får frisk luft, kommer i haven, at han får nye puslespil, bøger, farver og papir mv. Altså, sørger for at han oplever noget nyt og får legetøj mv. der er alderssvarende. At jeg så ikke er så god til at aktivere ham indendøre mere end et kvarterstid ad gangen, det gør vel ikke så meget? Børn tager da ikke skade af at kede sig lidt, selv at skulle trisse rundt og opdage verden?
Disse overvejelser, hører jo nok også til hos os, der er førstegangsforældre. Det giver vel sig selv, når der er to? Så har man vel ikke så meget tid til at spekulere over den slags, plus at børnene jo kan lege sammen. Det er jo en stor omvæltning, at få indrettet sin hverdag, så der er plads til et lille barn. Man har jo en hel masse forventninger til sig selv.
Under alle omstændigheder, vil jeg i hvert fald købe den bog om lege, som du anbefalede, men jeg syntes nu alligevel, at jeg ville give mit besyv med. Man vil jo nok tit og ofte gerne være lidt mere overskudsagtig, end man er... og som du også skriver - vi er altså mange, der ikke har en legetante i os - selv om vi gerne ville :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.