Svar: Hvad må vores datter få at spise og hvad må hun ikke få?
Hej med dig
Din datter må få stort set alt at spise og det er meget vigtigt at maden nu tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er også vigtigt at du begynder at gøre hendes grød og mos grovere i konsistensen, så hun stille og roligt lærer at spise mere rigtig mad og omkring 8 måneders alderen begynder at kunne tygge.
Hun bør fortsat få modermælk eller modermælkserstatning at drikke og normalt vil 4 amninger/flasker være tilstrækkeligt til at dække hendes mælkebehov. Du må derudover gerne bruge lidt sødmælk i maden, netop fordi I således kan spise det samme. Du må altså gerne give hende lidt sovs eller lignende og kan også bruge lidt sødmælk i grød og mos efter behov. Hun må også gerne få små slurke sødmælk af en kop, men som udgangspunkt vil det være bedre at du giver hende vand, - først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af hendes indtag. Hun må ikke få ymer, ylette og kvark før hun er mere end 12 måneder gammel.
Hun må få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er fortsat en god idé at koge det eller lave det i ovn. Hun må også gerne få indmaden af en frikadelle, hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese så må hun også gerne få det.
Hun må få fisk: Dog det er rigtig godt at tilbyde hende forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk.
Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men hun må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.
Fisk bør igen koges eller laves i ovn, du kan dog også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det. Det kan være lidt nemmere en gang ...
... imellem.
Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du må gerne give hende ris og kan evt. også begynde med lidt pasta. Hver dog opmærksom på at pasta indeholder hvede og derfor skal hun ikke tilbydes det i store mængder, men gives lidt stille og roligt - det handler om hensynet til gluten.
Du må gerne give hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du må også gerne give hende lidt brød af forskellig slags uden kerner, hvis du oplever at hun allerede nu vil være i stand til at kunne spise lidt af det. Hun kan få brødskorper i hænderne men kan også få små brødhapsere med smør eller smørbart pålæg, hvis hun virker interesseret og parat til det. Mange børn er dog omkring 8 måneder inden den helt kan kapere dette og finde ud af at tygge.
Hun må få alle slags frugt og du kan give hende det som frugtmos eller som frisk frugt hun kan sidde med i hånden. Hun må også gerne få alle slags bær - igen kan du give det som mos eller i små bidder.
Hun bør ikke få honning og hun bør heller ikke få rosiner endnu, - det vil hun sandsynligvis ikke kunne tygge. Men omkring 9-10 måneders alderen vil mange børn være glade for rosiner - her skal du så være opmærksom på at børn max må få 50g rosiner og ugen. Det skyldes svampegiften ochratoksin A.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre, som du kan se er der næsten frit valg på alle hylder:o) God appetit.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.