Svar: Forkølelse, astmatisk bronkitis, søvn udenfor i barnevogn
Kære Charlotte
Når børn under 3 år bliver forkølede og får kortvarige astmasymptomer, så kalder man det for astmatisk bronkitis. Når det samme sker hos børn, der er ældre end 3 år, så taler man om astma. Der kan godt være en sammenhæng mellem allergi og astmatisk bronkitis og ofte vil perioderne med astmatisk bronkitis være hyppige og langvarige, hvis der også er allergi inde over. Da din dreng tilsyneladende har ret hyppige anfald, så vil det derfor umiddelbart være relevant at se på om noget i hverdagen påvirker ham, om der er tale om noget allergisk også.
Hos små børn med hyppige og langvarige anfald af astmatisk bronkitis vil man også nogle gange bruge diagnosen "børneastma". Det er meget svært at skelne mellem astmatisk bronkitis og astma og jeg nævner naturligvis ikke astma for at gøre dig unødigt bekymret, men jeg nævner det fordi jeg synes det er vigtigt for jer at vide, at jeres dreng måske har børneastma og derfor er det helt relevant at du spørger om allergi og om der er noget I kan gøre. I princippet betyder det heller ikke så meget om man kalder det for det ene eller det andet, da behandlingen umiddelbart er den samme:o)
Symptomer på astma er en hvæsende eller pibende lyd når barnet trækker vejret, at barnet hoster ofte også meget om natten og at barnet generelt har en lidt besværet vejrtrækning. Derudover bliver barnet meget hurtigt forkølet og får måske hyppige lungebetændelser. Børn med astma vil også ofte være lidt mere stille, simpelthen fordi de ikke har energi til at spæne rundt som andre, de har ikke luft til samme energiniveau.
Symptomerne er som du beskriver meget svingende. I nogle perioder har barnet det rigtig godt, i andre ...
... perioder er barnet meget påvirket af en forkølelse og kan have det rigtig skidt og så andre gange vil barnet godt kunne være forkølet uden at symptomerne er så voldsomme.
Din drengs luftveje er meget følsomme og også mere følsomme end andres, netop fordi han har astmatisk bronkitis. Det betyder at han kan reagere meget på forskellige stoffer, som er luftvejsirriterende. De kaldes irritanter, og kan f.eks. være hvis I har brændeovnen - osen kan irritere ham. Det kan også være generende for ham at være i køkkenet når du laver mad, det kan være stærke dufte fra parfume, rengøringsmidler eller blomsterstøv, levende lys kan også nogle gange irritere luftvejene og så er det meget vigtigt at han ikke udsættes for tobaksrøg.
Kold luft kan også gøre vejrtrækningen mere besværet og derfor er det en balance hvor meget din dreng skal sove ude, når det er koldt. På den ene side, så hjælper den friske luft jo sandsynligvis på hans vejrtrækning og på den anden side, så må luften ikke være for kold. Det er også vigtigt at du ikke lægger din dreng til at sove ude, hvis det er meget fugtigt i vejret - han har bedst af at sove ude i klart vejr.
Man kan godt have astma uden at have allergi, men hvis der er allergi inde over, så er det vigtigt at vide, hvad det er man skal undgå, da disse ting kan forværre ens astmasymptomer.
Det lyder som en udmærket idé at tilbyde din dreng lidt ekstra vitaminer. Mon ikke han med den alder han har, snart vil være i stand til at tage en multivitamintablet. Hvis du knækker den i kvarte, så får han den ikke galt i halsen. Ellers kan du give ham ACD dråber.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre. Rigtig god bedring med ham og held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

