Svar: Vågner efter kort tid i lure om dagen - fortsat
Kære Sanne
Okay, for det første så bliver det bedre, søvn og søvnvanerne ændrer sig hele tiden, hans vågenperioder om dagen vil blive længere, søvnen vil stille og roligt komme ind i en mere fast rytme - blive puttet til samme tid osv... der er således ændringer forude:o) Men hvornår spørger du... Jeg vil sige, når han begynder med skemad - omkring 5-6 måneders alderen, men kom nu ikke efter mig, hvis det ikke passer;o)
Det er rigtig godt at du har forsøgt princippet om at sove, spise, lege og sove - du var sikkert slet ikke klar over at dette var et princip...? Men netop det at få børn til at sove uden flaske og først få mælken når de vågner har rigtig stor effekt på nogen børn... Hos jer desværre ikke og derfor tænker jeg at du så må forsøge det modsatte - at tilbyde din dreng en flaske når han er putteklar. Evt. give ham den, når han ligger i barnevognen eller på sengen, hvor du nu vil have ham til at sove, så han ikke oplever at skulle flyttes, men netop får lov til at sove, hvor han er faldet i søvn.
Det lyder som om at han har behov for meget tryghed og nærhed, hjælp til at finde fysisk ro, når han skal sove. Derfor virker liften beroligende på ham og hvis han allerede er ved at vokse ud af det, så kan du overveje om en voksipose, slee-bee, duni-duo eller lignende ville være noget for jer. Da han er glad for at få huen over hovedet, finder trygheden ved den med det samme, så tænker jeg at en 'sovepose' måske kan give ham lidt af det samme. Put ham også med en sut og en sutteklud - det at have en klud ved ansigtet kan virke meget beroligende.
At lægge sig på sofaen med ham er ikke det samme som at lægge sig i soveværelset for nedrullede gardiner. Hvis han er en meget opmærksom lille dreng, så vil bare lydende og lyset kunne forstyrre og gøre at det er ...
... svært for ham at finde ro. Et køligt og lidt mørkere soveværelse virker derfor anderledes end at lægge sig på sofaen.
Du spørger om du forventer for meget og du fortæller at du ikek kan forstå, hvorfor han ikke kan finde ud af at sove mere... jeg tænker i den forbindelse om du nogensinde har hørt om begrebet high-need babies?
Det er en teori, som gør ud på at visse børn har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på. De bliver meget let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der.
Samtidig sover disse børn ofte ikke særlig meget og de har et meget stort behov for at være i favn, blive gået med, vugget, holdt om, kærtegnet.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side kræver barnet rigtig meget stimulation og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Man kan således meget let stå i en situation, hvor man let kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller at understimulere og skærme for meget og uanset hvad man gør, så opleves barnet som klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Der er børn som er sådan og hvorvidt man så skal kalde dem det ene eller det andet, det kan jo så diskuteres. Under alle omstændigheder, så hjælper det i hvert fald ofte forældre til et sådan barn at vide at der ikke er noget i vejen med deres barn eller med dem selv. Det giver en ro at vide at man ikke er den eneste, som står i denne situation og som synes det nogle gange er rigtigt svært, - så måske det også hjælper dig?
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

