Brev:
Mad og trivsel
Hej Helen
Så skriver jeg lige igen. Som jeg skrev sidst, i forbindelse med Astas søvnproblemer, sker der en masse omkring Asta som har indvirket på hendes søvn og hverdag, jeg synes med dit svar at jeg fik mere ro omkring at tackle det, selvom der stadig tit er søvnløse nætter. Min fornemmelse er at det rækker længere end det.
Jeg skrev også at Astas madvaner ikke er så stabile og det er nok hele Astas forandring jeg er lidt bekymret for. Jeg synes ikke hun virker så glad længere.
Asta har altid været glad for grøntsagsmos, og blev også glad for små rugbrødshapsere, dog kun med et bestemt pålæg (smøreost intet andet, og nogle gange æggesalat), men det er som om at det bare er gået ned af bakke de sidste 4 måneder. Nu vil hun ikke smage noget som helst.
Hun vil spise havregrød om morgenen som regel. Hun spiser ikke noget i vuggestuen (en gang i mellem lidt knækbrød eller riskiks, men hun vil ikke smage deres mad). Hun kan ikke lide frugt så det er lidt svært med mellemmåltiderne. Dem gider hun ikke rigtig. Jeg prøver næsten hver dag at tilbyde hende lidt, men intet spiser hun (jeg har prøvet banan, kiwi, melon, druer, mandarin, appelsin). Hun vil helst bare spise rosiner hele tiden.
Om aftenen kan jeg ikke få noget i hende, jeg prøver altid med noget børnevenligt mad som hun får lov at sidde med selv, men hun piller bare i det indtil hun bliver sur. Jeg prøver også at tage hende væk og tilbyde det igen lidt senere, men det har heller aldrig virket. Jeg forsøger også at spise tidligt med hende. Nogle gange er jeg heldig med en frikadelle men det vil hun heller ikke mere.
Jeg prøver virkelig ikke at gøre det til et problem overfor hende, men det er svært.
Hun får stadig ...
... aftenflaske som hun selvfølgelig er glad for, og det er jeg jo også fordi så ved jeg hun har fået noget. Jeg er virkelig på bar bund i forhold til det mad. Jeg har set de kostplaner du anbefaler andre men Asta vil ikke engang smage. Hvad gør jeg?
Asta kræver opmærksomhed hele tiden lige for tiden, jeg når ingenting når jeg er sammen med hende, hun klynker og brokker sig konstant. En gang var hun god til at lege selv men det vil hun absolut ikke længere. I vuggestuen vil hun også helst sidde på arm, men det kan hun jo ikke komme til, men hun har også rigtig gode legedage dernede. De siger tit at hun virkelig har temperament.
Herhjemme prøver jeg at sætte hende fra mig og give hende nogle legemuligheder, hvis jeg er heldig kan hun så lege selv i maks. 5 minutter så hiver hun mig i benet igen og klynker. Hvis jeg sidder og leger med hende går der 10 minutter så kravler hun op til mig.
For tiden er jeg alene, da Astas far kun er hjemme i weekenden, desværre ender det med at jeg ikke når at lave mad til mig selv, for jeg kan ikke beskæftige Asta så længe, så jeg spiser sjældent samtidig som Asta.
Hun har lige været lidt syg igen, med feber og opkast og så er det hele jo meget værre, men hun klynker stort set hele dagen. Hun er blevet lyttet på og kigget på og der burde ikke være noget i vejen. Jeg savner bare min glade lille pige, som altid vækkede os med sin pludren og som legede rundt selv og stort set aldrig var ked af det eller klagede. Jeg synes det har varet for lang tid nu.
Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg har fejlet, nu synes jeg bare det er hårdt og min energi mangler og det mærker Asta jo selvfølgelig også.
Hvordan bliver vi en glad lille familie igen?
Mange hilsner
Signe og Asta
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.