Svar: Manglende vægtøgning - 7 mdr.
Kære bekymrede mor
Det er naturligvis vigtigt at din dreng fortsat tager på og at vægten ikke stagnere fuldstændig. men for at vurdere om din dreng vokser som han skal, så er du nødt til at tegne hans vægt og længde mål ind på en kurve fra han blev født og indtil nu, for at se om han følger sin kurve. Det gør således ikke noget at han ligger under gennemsnittet - men det er vigtigt at han følger sin egen kurve.
Hvis du opretter ham i "Livets bog", som du finder i medlemsklubben, så vil du kunne tegne ham ind på de sidste nye kurver fra WHO. De er fra 2006 og det vil give dig et billede af, hvordan han vokser. Derudover vil det være relevant at du drøfter det med lægen, hvis du synes hans vægt stagnerer for meget.
Den plan du har sendt for dagen ser umiddelbart fin og alderssvarende ud. Han tilbydes både grød og mos og jeg går ud fra at du også giver ham kød og fisk i grøntsagsmosen? Ud over dette vil det dog også være rigtig godt, at han tilbydes mere og mere familiemad og at du giver ham brødskorper og lignende at sidde med i hånden. Han skal således have ris, sovs, indmaden af en frikadelle, brødskorper osv. og så fortsat have sin mos og grød ved siden af.
Det vil være helt ...
... relevant at du stopper med at amme ham midt nat, da dette godt kan have indflydelse på hans madindtag om dagen. Du kan i den forbindelse godt forsøge at tilbyde ham en godnatgrød inden sengetid eller alternativt måske forsøge med lidt modermælkserstatning eller vælling, som godt kan mætte i lidt længere tid end modermælk f.eks. gør.
Jeg har for nylig sendt dig en plan for dagen og det er denne plan du fortsat skal følge. Det er vigtigt at du giver din dreng proteiner og naturligt fedt, som han netop får via f.eks. kød og fisk og det er også vigtigt at han nu får mere mad at sidde med selv. Det vil også være en rigtig god idé at du bruger lidt mme i maden du laver til ham og at du bruger fedtstof i madlavningen, så han netop fordi han er småtspisende, fortsat bliver energiberiget.
Du skriver at han har deller og virker godt i stand.. nu kan jeg jo ikke se ham, men med en vægt på 7,5 cm og en længde på ca 70 cm, så lyder han som en slank dreng, dog stadig indenfor normal området og det lyder okay. Igen er det dog vigtigt at han følger sin egen kurve og hvis du er i tvivl om hans trivsel, så skal du drøfte det med lægen.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

