Svar: Forkølet og hård mave
Kære Pernille
Det er rigtig fint at du giver Malou laktulose for at holde hendes mave igang. Det er meget vigtigt at hendes mave fungerer, da det ellers vil gå ud over hende indtag og lyst til mad og dermed hendes trivsel. Samtidig gør det jo ondt at have hård mave, det er bestemt ikke sjovt.
Du skriver at du giver laktulosen i sutteflaske, så det er blandet op med mælken. Det kan jeg godt forstå, da det sikkert smager bedre på denne måde. Problemet er dog, at hvis hun ikke drikker op, så er du jo ikke sikker på om hun har fået det hele eller hvor meget hun reelt har fået. Derfor skal du være sikker på at hun tømmer en flaske, hvis du vælger at give det i en flaske sammen med mælk.
Hun må få en ml pr kg hun vejer, hvis du skal give mere end dette, så skal du tale med lægen om det. Det vil sige, at hvis hun f.eks. ...
... vejer 5 kg, så må hun få 5 ml dagligt og du kan dele dosis i 2, så hun får 2,5 ml morgen og 2,5 ml aften. Hun tager ikke skade af at få mere, nogle børn har behov for det dobbelte for at have effekt, men som sagt skal du drøfte dette med lægen.
Du kan også overveje om du skal skifte erstatning. Grøn allomin eller Nan H.A anbefales især til børn med hård mave og måske et af disse produkter vil hjælpe din lille pige.
Med hensyn til forkølelse så er det helt rigtigt som du gør - drypper med lidt saltvand og suger det ud, som du lige kan få fat i. Derudover kan du elevere hendes hovedende lidt, lægge en lille pude eller sammenrullet stofble ind under madrassen i hovedenden, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det kan lette vejrtrækningen lidt.
Rigtig meget held og lykke, håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

