Annonce

Annonce

Brev:

Hvor hurtigt går fødevarer over i mælken


31. januar 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Hvor hurtigt går fødevarer over i mælken

Hej

Vi har en lille dreng på 1 måned. Han vejede 3860 gr. ved fødslen og vokser godt! Han vejer nu 5100 og er vokset 8 cm. Han er sund, rask og godt tilpas. Men er desværre blevet ramt af slem kolik for et par uger siden. Vi har været til zoneterapi og kiropraktor nogle gange, og det ser heldigvis ud til at det går fremad. Han har kun ondt i kort tid af gangen sent om aftenen. Så det er jo dejligt!!

Jeg er blevet rådet til at stoppe med at drikke mælk af zoneterapeuten, da hans mave kan have svært ved at fordøje det. Sundhedsplejersken sagde dog at jeg godt kunne drikke 1 glas om dagen, for at få mit kalk. Jeg har passet meget på med ikke at spise kål, stærkt mad, appelsiner osv. For at gøre hvad jeg kan - for at skåne hans lille sarte mave.

Nu kommer det store spørgsmål... Hvor lang tid går der før det jeg spiser/drikker går i mælken og sønnike kan få ondt i maven af det?

Som det er nu, har han normalt kun ondt i maven sent om aftenen og det er længe siden han har haft noget om dagen. I middags har jeg drukket 1 kop kakao. Ca. 1 1/2 time senere ammede jeg - og efter 2 min. fik han voldsomme mavekneb og var dybt ulykkelig igen, som når kolikken har været allerværst.

Jeg er ...


Annonce

... overbevist om at det er pga. mælken. Kan det godt passe at hans mave kan reagere så hurtigt??

Jeg forsøger at spise meget varieret og sundt. Men der er jo en del ting jeg skal passe på med at spise og drikke. Jeg plejer at drikke friskpresset appelsinjuice, hvilket jeg er stoppet med. Nu laver jeg friskpresset juice med andre frugter. Ananas, æble, gulerødder, pære osv. Men nu har jeg lige læst et sted at man også skal passe på med æbler..... Det er jo ikke helt nemt at være sund så.

Det vil hjælpe meget, hvis du kan fortælle mig, hvor længe der ca. går før hans mave reagere, så kan jeg efterhånden finde ud af hvad jeg skal stoppe med at spise. Og hvor hurtigt det er ude af min krop igen. I dag har jeg givet ham erstatning nogle timer efter han fik ondt i maven, da jeg var bange for at påvirke ham igen.

Med alle de problemer der har været mht. sønnikes mave, overvejer jeg efterhånden at droppe amningen, så jeg i hvert fald ikke er med til at gøre det værre. Jeg er klar over hans mave også skal vænne sig til erstatning. Men det har han fået nogle få gange uden problemer. Jeg kan bare ikke bære at han skal have ondt i maven længere. Nu går det jo lige så godt.

På forhånd mange tak for dit svar.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce