Svar: Hvor hurtigt går fødevarer over i mælken
Hej med dig
Tillykke med din lille dreng.
Det er korrekt at nogle børn reagerer på den mad man som mor indtager, når man ammer. Lidt populært kan man sige at du laver mælk af det du indtager, - helt så firkantet kan det dog ikke stilles op og i princippet skal du spise en helt normal kost uden at indtage særlig meget eller særlig lidt af noget bestemt. Det er især, hvis man indtager meget store mængder af visse fødevarer at børn normalt reagerer og det er vigtigt at du, som du også selv skriver, sørger for at spise sundt og varieret. Børn kan f.eks. godt reagere med lidt mavekneb, hvis mor spiser en hel bakke jordbær eller en hel plade marabu chokolade. Men spiser man kun en lille portion jordbær eller få stykker chokolade, så går det som regel helt fint.
Det sker en gang imellem at børn reagerer med allergiske symptomer selvom de er fuldt brysternærede og intet andet har fået. Når dette sker, så er det som regel på grund af mors indtagelse af komælk og komælksprodukter. Hos jer ville din søn dog så også reagere på erstatningen, hvis det er almindelig komælkserstatning du giver ham. Andre fødevarer som kan give en allergisk reaktion, selvom det ikke ses så tit er f.eks. cola, chokolade, citrusfrugter, hvede og peanuts.
Når dette er sagt, så har du dog ret i at nogle børn har et meget sensitivt tarmsystem og kan reagere med mavekneb over indtagelse af visse fødevarer, selvom de udelukkende brysternæres. Det kan være en idé, at forsøge at eliminere enkelte fødeemner i en periode og så forsøge lidt i det små hen af vejen. Det er nemlig også vigtigt at man spiser forskelligt fordi det giver forskellig smag til mælken. Der er f.eks. lavet ...
... undersøgelser som viser at børn gerne vil die længere ved brystet, hvis mor har spist løg eller f.eks. vanille. Man mener også at introduktionen til overgangskosten og barnets lyst til at spise og smage varieret mad, kan stimuleres ved at man som ammende mor søger at indtage varierede fødevarer.
Med hensyn til hvor hurtigt du får en reaktion, - hvor lang tid der går fra du indtager noget og din dreng reagerer, så afhænger dette helt af hvad det er du indtager.
Vi fordøjer jo vores mad lidt forskelligt, hvor et æble f.eks. er fordøjet meget hurtigt, så vil en engelsk bøf være flere timer om at blive fordøjet. Man kan således ikke samlet sige hvor hurtigt det går. At din dreng reagerer 1½ time efter du har indtaget et glas cacaomælk, - det lyder helt sandsynligt. Det samme vil du nok se ske når du indtager diverse frugt og andre 'lette fødevarer'. De fødevarer som ligger tungere i maven - kød, grove grøntsager, pasta og lignende - her skal du nok ikke regne med en reaktion før efter 3-5 timer, alt efter hvad det er.
Det vil sige at hvis du spiser noget om morgenen, som din dreng reagerer på så vil han reagere i løbet af formiddagen og til frokost. Det du indtager til frokost vil blive omsat til mælk i løbet af eftermiddagen, det du spiser om eftermiddagen vil blive omsat i løbet af aftenen og det du indtager til aftensmaden vil blive omsat sen aften og i løbet af natten... Det er i hvert fald mit umiddelbare bud:o)
Og så skal man altid huske på at gråd hos barnet også kan skyldes overstimulering, svært ved at finde roen osv. og behøver ikke nødvendigvis at handle om amning.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.