Brev:
Meget energifyldt dreng

Hej
Min søn på godt 2 år er en meget meget energifyldt dreng. Det har han været fra han blev født. Men det bliver mere og mere tydeligt og det begynder også at give problemer. Han er altid i gang, og faktisk jo mere træt han er des mere farer han rundt. Han er meget glad for at være ude, og det er vi så meget som muligt. Han kan godt sidde stille i op til et kvarter, hvis vi fx leger med modellervoks eller andet der interessere ham. Men så lige pludselig begynder han at kaste rundt med tingene eller slå. Han kan også godt hvis vi sidder og synger eller læser, så begynde at slå.
Min egen fornemmelse er at det kommer når han er træt, han virker i hvert ofte træt i situationen. Men nogle gange burde han ikke være træt for han har lige sovet.
Det begynder at blive et problem fordi han kan dræne mig for energi når vi fx er på besøg hos nogen og jeg skal rende efter ham hele tiden for at han ikke ødelægger noget eller falder ned ad trapper. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre i situationen andet end at fjerne ham fra det han ikke må røre, men han bliver ved og ved med at vende tilbage og ser det som en leg.
Han har et meget flot sprog og han er meget god til at kommunikere med os.
Sengelægningen er også et problem. Han vil ikke sove selv. Vi ligger med ham til han ...
... sover, det tager mellem 20 min. (hvilket er godt nok) og 1 ½ time. Ofte så kan ikke falde til ro selvom han er træt, så rejser han sig hele tiden. Jeg har prøvet forskellige metode for at få ham til at falde til ro. Det der virker bedst er, er at tale med ham om dagens oplevelser og få ham til at fortælle. Så plejer han at ligge roligt. Men kort tid efter, når man tror at han sover, så kan han lige pludselig begynde at fare rundt i sengen.
Han sover normalt fra ca. 20.45 - 8.00. Middagsluren er ca. 2 ½ time. Fra 12.00 - 14.30. I vuggestuen er der ingen problemer med at få ham til at sove.
Han er meget farglad. Det går mig lidt på, at jeg ikke er god nok. Han græder altid når far går og spøger hele tiden hvornår han kommer hjem. Jeg prøver ikke at gøre det til et problem, men det er svært, for jeg kan ikke gøre noget med ham når far er hjemme.
Mine spørgsmål er:
Hvad skal jeg helt konkret gøre i de situationer hvor han bliver ved med at gøre det han ikke må eksempelvis slår eller smider med ting?
Skal jeg være bekymret over hans helt enorme energiniveau, som i øvrigt alle bemærker og nævner?
Hvad skal jeg gøre med hensyn til at jeg ikke er god nok for ham i forhold til far?
Får han nok søvn?
Håber du kan komme med nogle råd.
Med venlig hilsen
Susan
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.