Svar: Syg igen
Kære Birgitte
Dejligt at høre at du er oppe på dupperne igen - det er utroligt hvad et stabilt blodsukker kan gøre:o)
Det er hårdt at I har været så ramt af sygdom i jeres lille familie, hvorvidt det hænger sammen med graviditet og fødsel, er du dog nødt til at spørge en læge om:o) Umiddelbart vil jeg sige at med den alder din datter har nu, så burde det vel ikke betyde så meget mere...
Jeg kan godt forstå at du er lidt bekymret for vuggestuestart og du kan også godt forberede dig på at din datter nok får nogle forkølelser med sig på vejen. Det kan næsten ikke undgås at børn bliver mere syge, når de begynder institution eller anden pasningsordning - især i den alder, hvor de kravler omkring og piller ved alt, putter alt i munden osv. Selvom man gør sig rigtig mange tanker og har mange gode hygiejniske forholdsregler, så er det næsten umuligt at undgå.
Heldigvis går vi jo den lidt varmere og lysere tid i møde, så vi kan jo håbe at I slipper billigt:o) Det er især i efterårs og vintermånederne ...
... at børn smitter hinanden med forkølelser osv.
Du kan give din datter ACD dråber eller en multivitamintablet (som du knækker i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen), hvis du ønsker at tilføre hende lidt ekstra vitaminer. Derudover er det naturligvis vigtigt at du tilbyder hende en sund og varieret kost. På den måde styrker du hendes immunforsvar indefra.
Men det er også vigtigt at hun ikke fryser, at hun ikke får kolde hænder og fødder, at du sikrer dig at hun ikke sidder i træk, sørg for at døre og vinduer er lukkede så det ikke trækker hen over gulvet. Giv hende ekstra trøje på osv. Selvom hun nu er et år, så er det vigtigt at tænke på at hun stadig sidder meget stille og derfor lettere kommer til at fryse.
Sørg for at hun ikke er våd, hvis hun hører til de børn som har tendens til at savle, så er det vigtigt med en savlesmæk, så hun ikke bliver våd på brystkassen. Når hun er ude skal hun på samme måde være klædt godt på.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

