Brev:

Tilbage til natteroderiet

---

Hej Helen

Pigen er nu 13 måneder og er fortsat en krudtugle. Hun har gået uden støtte i en måneds tid og er helt vild med at klatre op på ting. De holder godt øje med hende i vuggestuen, for pludeselig kan hun finde på at klatre op på en stol og rejse sig op. Halsbrækkende aktiviteter er tilsyneladende de bedste. Hun er en kærlig pige og vil gerne kysse og kramme.

Vi kan dog godt mærke, at hun er inde i en periode, der byder på mange frustrationer. Der er ikke langt fra smil til gråd, og hun kan blive meget vred, hvis vi ikke lige synes, at det er en god ide, at hun leger med fjernbetjeningen eller lignende. Nogen gange lægger hun sig bare ned på gulvet og græder, mens hun sparker med benene. Hvis vi prøver at trøste hende, så bliver det bare værre. Hun kan også gå helt i spåner over, at legetøjet ikke vil som hun, og hvis jeg forsøger at hjælpe, men misforstår, hvad legen går ud på, så er det helt slemt. Jeg har læst, hvad du skriver om at rumme barnets følelser, så vi prøver at tage det for, hvad det er: Frustration. Men det er altså anstrengende.

Vi har arbejdet lidt med nogle af de gamle vaner. Pulverbabygrøden er skiftet ud med "krudtuglegrød" fra Aurion (hun gider bare ikke havregrød). Vi er kommet af med sutteflaskerne, og det har gjort, at hun er mere klar på at spise i løbet af dagen - frokosten har altid haltet lidt. Vi har også flyttet hende ud af vores soveværelse, så hun nu sover for sig selv.

Hun sover en lur på 1,5-2 timers varighed og bliver puttet ca. 19.30 om aftenen. Vi står op omkring 6.30.

Efter at have sovet rigtig godt i 3 dage i træk troede vi (naive som vi er), at vi var gået bedre ...

---

---

... tider i møde mht hendes nattesøvn. Det var ellers så lækkert – en nat sov hun fra kl. 20 til 7 næste morgen, uden at vi overhovedet var inde hos hende. Men så blev det skidt igen. I går græd hun fra 22.30 til 23.30 efter at have sovet roligt fra kl. 19.30. Vi prøver selvfølgelig at trøste, men vi har svært ved at gennemskue, hvad gråden handler om.

Hvis jeg tager hende op i favnen så falder hun til ro og virker som om, hun falder i søvn. Jeg lægger hende ned i sengen igen. Nogen gange vågner hun med det samme og græder igen, andre gange går der lige et par minutter. Vi synes ikke, at det virker som om, at hun er specielt ivrig efter at sove inde hos os, og det vil vi faktisk også helst undgå. Der er en lillebror/søster i vente til august, og et barn i soveværelset er vist rigeligt.

Hun har tidligere haft problemer med ørerne, men det har hjulpet med dræn, og vi har talt om det, og vi synes ikke helt, at det her virker som om hun har ondt. Til sidst gav vi hende alligevel en panodil, også faldt hun faktisk til ro. Tilfældigheder?

Hun vågner nu igen 3-4 gange om natten. Og det med et hyl. Det virker som om, at hun går fra søvn til helt ulykkelig på meget kort tid.

Hun er i den seneste tid blevet helt allergisk over at få dynen over sig. Hun græder, hvis jeg putter hende med dynen, og hvis jeg venter med at lægge den over hende, indtil hun sover, så vågner hun og protesterer. Der er køligt i værelset, hvor hun sover, og det eneste hun har på er ble og en bomuldsnat-heldragt med fødder. Jeg kan ikke forstå, at hun kan holde varmen.

Jeg synes nogen gang, at hun virker lidt vred eller frustreret om natten. Giver det mening?

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---