Annonce

Annonce

Svar: Bruger mor som sut - 6 mdr.


2. februar 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Jeg tror der er ligeså mange meninger om dit spørgsmål, som der er mødre. Nogle vil mene at barnet skal have lov til at die ved brystet lige så tit det vil og hvis det kun er når barnet skal sove, så er det naturligt og hun vil selv sige fra en dag. Andre mener at det er vigtigt at lære barnet at sove uden brystet i munden, barnet kan godt få tryghed på anden vis. Og nu spørger du så mig og hvad tænker jeg så?

Jo jeg tænker for det første at du skriver, at du ammer 2-3 gange dagligt. Det synes jeg ikke lyder af særlig meget og for at din datter kan lære at sove uden brystet, så er det således vigtigt at hun har fået den mælk hun har behov for.

Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig fint at du ammer hende inden sengetid om aftenen, men at du derefter så skal lægge hende i hendes egen seng. Du skriver at du efterhånden gerne vil have dine bryster for dig selv og derudover så tænker jeg at man som forældre, som par, også når til et tidspunkt, hvor det er dejligt at have dobbeltsengen for sig selv...

Jeres datter har en fin alder at lære at sove i sin egen seng på og samtidig så tænker jeg også at det må være frygteligt frustrerende for hende at ligge ved siden af dig hele natten, med brysterne let tilgængelige.. så er det klart at hun vælger at bruge dig som sut. for at få hende væk fra amning, så kræver det altså at du ammer mere hyppigt om dagen (for så behøver hun ikke søge det så meget om natten) og at du lærer hende at sove i sin egen seng, så hun netop ikke fristes om natten.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning og sover videre

Formiddag 9.30: Grød, evt med frugtmos, vand af kop, sidde med lidt brødskorper og lignende i hånden

Ammes evt. og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen, agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden. Vand af kop

Ammes evt. og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30

Eftermiddag 16: Ammes

Sen eftermiddag begynder at kunne spring powernap over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, brødskorper og lignende i hånden at sidde med selv. Vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.

Ammes og puttes til natten ...


Annonce

... 19.30

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Sover uden at få mælk

Som du kan se er der fortsat plads til 6 amninger her. Det kan godt være at jeres datter spiser så store portioner skemad, at hun afviser brystet inden sine lure om dagen, men tilbuddet bør være der, netop for at undgå at hun søger brystet om natten. Og hun skal have minimum 4 amninger dagligt, med den alder hun har...

Det er rigtig godt at du kører med hende om dagen inden hun skal sove og der lader hende sidde op, så hun lærer at sove uden brystet om dagen. Først når hun har lært det der, kan du begynde at overføre samme ritual om aftenen. Her kan hun naturligvis ikke sidde op, men du kan putte hende på samme måde, med samme sang, samme sutteklud, sovebamse eller hvad det nu er.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er helt normalt for hendes alder at hun tumler rundt og har svært ved at finde fysisk ro. Her vil det være godt, hvis I lader hende tumle lidt, hun må gerne trille om på siden eller maven, når hun skal sove. Hun skal selvfølgelig ikke slå sit hoved, men så må I sætte en sengerand op, så hun ikke slår sig. Men hun må gerne bevæge sig og må gerne selv forsøge at finde en stilling hvor hun kan finde ro.

Hvis det så ikke lykkes for hende at finde roen, så må I være der, hjælpe hende med at holde en hånd på hendes lille krop, trøste og berolige, bruge den samme sang om om dagen. Nogle gange skal hun måske lidt op og have en trøstetår ved brystet og det er helt okay, så bagefter lægger I hende ned igen.

Jeg tænker at det er vigtigt at hun får lov til at falde i søvn der hvor I ønsker at hun skal sove. Det er også vigtigt at I giver hende muligheden, for som I skriver, så giver det jo netop ikke større ro, at I ligger sammen med hende, snarere tværtimod. Derfor vil det være rigtig fint at arbejde på at få hende tryg nok til at sove i sin egen seng.

Du spørger om du gør det hele værre ved at nægte hende brystet og mit svar til det er ja, det gør du, hvis hun har behov for mælken. Derfor skal du naturligvis sikre dig at hun får den mængde bryst hun har behov for om dagen og om aftenen. Men midt nat behøver hun ikke brystet og det skader hende ikke at lære at sove i sin egen seng.

Jeg håber at ovenstående plan for dagen og mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce