Annonce

Annonce

Svar: Mad - har ikke lyst...


2. februar 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Jeg tænker at der umiddelbart er flere ting som gør sig gældende i forhold til din dreng.

For det første er der dagplejestarten. Det at vende sig til nye rutiner, finde ud af at det som måske i begyndelsen blev oplevet sjovt og spændende er ikke bare en leg - det er hver dag og lange dage... Det kan også sagtens være tænder, tandfrembrud vil naturligt spille ind på lysten til at spise. Han kan dog også have ondt andre steder, måske ørerne - måske er han ved at få lidt forkølelse eller andet, som gør ham generelt utilpas... sygdom hører jo desværre ofte med til det at starte i pasningsordning.

Men udover alt dette så spiller hans alder og øgede selvstændighed og egen vilje også ind. Han bliver også mere og mere bevidst om at han ved at reagere på en bestemt måde, kan få en reaktion fra jer.

Det oplever man mange steder i hverdagen, måske har I lagt mærke til at han også er begyndt at protestere mod at få skiftet ble, han vil ikke ligge ned, han vil ikke have tøj på, jakke på osv. og han har så også en protest mod at blive madet - han lukker munden sammen. Og her kan han jo virkelig vise egen vilje - I kan tvinge bleen på ham, tvinge ham i tøjet, men I kan ikke tvinge ham til at spise... Nogle børn udvikler faktisk en teknik, hvor de samler maden i kinderne, som et lille egern og når forældrene er færdige med at skovle ind, så bliver al maden spyttet ud igen:o)

Det er en rigtig god idé at lade din dreng spiser selv. Jeg ved godt at det kan blive noget farligt grisseri og her kan det kan være praktisk at lægge et af de store plastik underlag til kontorstole under hans stol - Man siger at børn som får lov til at lege med maden, undersøge den, putte ind og ud af munden osv. De bliver bedre til at spise senere og vil spise meget pænere.

Din søn har også en alder nu, hvor han undersøger rigtig meget. Han undersøger maden, hvordan den ser ud når den er tygget, hvordan den klistrer og smatter mellem fingrene, hvordan mælken flyder hen over bordet og ned på gulvet, hvis glasset væltes osv. Og til en ...


Annonce

... hvis grad skal han naturligvis have lov til at undersøge og lære. Men han undersøger også hvad det gør ved dig og hvilken reaktion han får og på den måde er der også en lille smule opdragelse i det.

Der er naturligvis visse regler for hvordan man spiser og du skal forsøge at afkode om han undersøger for at undersøge maden eller om han undersøger maden for at se, hvordan du reagerer. Hvis det er det sidste, så er det vigtigt at du fortæller ham, når grænsen er gået. At han f.eks. ikke må vælte sit glas med vilje, at han ikke må vende tallerkenen på gulvet osv. Altså forsøge at finde en balance med at lade ham undersøge og samtidig også lære ham at spise pænt. Som du skriver så synes hunden jo at det er dejligt og her må du så gøre op om hunden skal have lov til at sidde og blive fodret ved bordet eller om hunden skal ligge i sin kurv imens - måske skal både hund og barn opdrages lidt... :o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Han spiser bedst med fingrene og dem vil han foretrække. Det er også vigtigt i forhold til at udvikle pincetgreb og træne dette. Men han kan også spise med en gaffel og det må du også godt vise ham og så skal du være opmærksom på at han i øjeblikket måske bruger så meget energi på at undersøge det han spiser, at han faktisk bliver for træt til egentlig at nå at spise nok.

Derfor kan det være en god idé, hvis du en gang imellem fortsat kan få lov til at give ham noget med en ske, så du er sikker på at han bliver fyldt godt op. Det kan således være udmærket at starte dagen med en grød og til frokost og om aftenen supplere med noget grøntsagsmos (kartofler moset med sovs, ris med lidt sovs eller lignende) som mætter i maven ved siden af den mad som er i stykker. Det kan også nogle gange være godt at tilbyde en portion frugtgrød med mælk efter aftensmaden eller i en periode at indføre en godnatgrød. Så det er altså en balance imellem at lade ham spise selv og eksperimentere, men samtidig skal du også forsøge at nøde ham lidt og sikre at han får mad nok.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce