Svar: Natteræd
Kære Betina
Børn vil på forskellige tidspunkter af deres liv være bange for forskellige ting og det er ikke unormalt at børn og især dreng i 3-5 års alderen begynder at have lidt mareridtagtige drømme. De kan være bange for at lægge sig til at sove og de kan også vågne grædende og ulykkelige om natten på grund af en voldsom drøm
Børn under 2 år vil naturligt være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op.
Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan faktisk fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.
Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.
Det at være bange for forskellige ting er således helt naturligt og en del af den udvikling jeres dreng går igennem.
I skal naturligvis medtænke at de ting han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og at han stadig ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det betyder at ting der for os voksne virker søde og sjove - på børn kan virke meget skræmmende. F.ek.s kan tegnefilm med ting som bliver levende - dansende tekopper osv. på nogle børn give en angst om at ting har sjæl, ting kan føle. Det behøver således ikke kun at være voldsfilm og skræmmende billeder i fjernsynet som giver små børn mareridt. I skal derfor tænke over hvad han hører og hvad han ser i løbet af dagen.
Det kan også være en god idé at tale med børnehaven (hvis han går i børnehave) om, hvorvidt nogle af de større børn taler om ting som kan virke skræmmende for de mindste. Nogle gange kan historier og spøgelser eller den døde murer ned i kælderen være dagligdags snak mellem ...
... børnene i børnehave og hvis I oplever dette, så var det måske en idé at tale med pædagogerne omkring det.
Det er rigtig vigtigt at I ikke negligerer det han siger, men at I møder ham og lytter til ham, når han bliver bange eller når han siger at han er bange. Hjælp ham med at sætte ord på det han er bange for og vis ham at det er okay at være bange. Og betryg ham så ved at fortælle ham at I hjælper ham, at ingen eller noget vil gøre ham ondt fordi I passer på ham. Det skal være en balance imellem at lytte og være imødekommende og samtidig ikke tale så meget omkring det, at det pludselig kommer til at fylde for meget.
Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om at være bange. I kan låne bøger på biblioteket og få en børnebibliotekar til at hjælpe jer med at finde noget relevant litteratur. Det at læse om andre, at få tingene lidt på afstand kan gøre det nemmere at tale om - en det er at sætte ord på sin egen frygt.
Jeg giver jer ret i at det vil være rigtig godt, hvis I fortsat kan få jeres dreng til at falde i søvn på sit eget værelse og være tryg ved det. Sengetid er ofte der, hvor barnet har den ene forældres fulde opmærksomhed og de nyder den tid meget. Børn har som vi voksne behov for at få bearbejdet dagens oplevelser, de har brug for at kunne koble hjernen helt fra, når de skal sove. Derfor hjælper det mange børn at man sidder ved siden af dem og så taler med dem om hvad de har lavet i løbet af dagen. Det at få sat ord på dagens hændelser kan måske hjælpe jeres dreng til ikke at drømme helt så meget...
Hvis han vågner og har behov for at komme ind til jer om natten, så er en madras på gulvet en god idé. Det er lettere at komme tilbage til sin egen seng igen fra en madras på gulvet end det er fra smørhullet mellem mor og far... Hvis han er så ulykkelig om natten at han har brug for den meget tætte og fysiske kontakt, så skal I naturligvis give ham den. Men vær opmærksom på hvornår det er et reelt behov og hvornår det så bliver en hyggelig vane...
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

