Brev:
Småtspisende barn og rytme

Kære Helen,
Min datter er nu 10 mdr. (født 1,5 mdr. for tidligt), ca. 74 cm lang og vejer ca. 9,5 kg.
Generelt synes jeg det går rigtig fint med hende. Hun kan komme rundt over det hele ved at mosle frem som en lille kampsoldat, men kravler ikke endnu. Alt skal undersøges og verden er blevet mere spændende for hende. Hun er blevet god til at lege og "underholde sig selv", så jeg føler ikke længere, at jeg har en "high need baby". Hun er som regel altid glad og meget smilende.
Hun spiser fortsat ikke så meget ved de forsk. måltider.
Hendes sove-spise rytme ser således ud:
05.00 MME ca. 100 ml.
08.00 Står op
08.30 Havregrød ca. 1/2 dl
09.30 Lur ca. 45 min.
10.30 1/2 bolle med smør evt. ostehaps
12.00 Frokost - div. rugbrødshapsere ca. 1/2 skive mørk rugbrød. Får tilbudt lidt kogte grøntsager fra aftensmaden, samt havregrød og frugt hvis hun ikke vil spise så meget af det andet.
13.30 Lur i forb. med barnevognstur - ca. 1,5 time
16.00 Yoghurt naturel m. frugtmos og usødet ymerdrys
18.00 Aftensmad, grøntsagsmos, div. fisk, kødboller
19.30 MME ca. 130 ml. og start på putteritual
20.00 Sover
23.00 MME ca. 180 ml.
I alt får hun i gennemsnit ca. 3 flasker MME svarende til 400 ml. Hun får MME i sin havregrød samt grøntsagsmos.
Som regel vågner hun af sig selv og melder sig til flasken kl. 23.00 og vi kan uden problemer få hende til at falde i søvn igen selvom vi også giver ren ble på.
Ofte vågner hun ved 04.30-05.00 - tiden og jeg forsøger at tilbyde hende vand eller blot lade hende ligge (da hun ikke græder hvis jeg tager hende over i sengen til mig), men hun vil ikke falde til ro, mosler rundt og "snakker" - derimod når når hun har fået flasken falder hun hurtigt i søvn igen og sover til ca. kl. 08.00.
* Er det ok at hun får flasken allerede ved 04.30-05.00 tiden? eller bør jeg trække den til senere?
* Er hun ved at være for "stor" til flasken kl. 23.00-tiden? Jeg har forstået at børn som får fast føde ikke behøver flasken der - eller???
Maden skal fortsat lokkes og leges i hende. Jeg følger ...
... dine tidligere anvisninger og giver hende mellemmåltider og håber at det dækker hende lidt bedre ind.
* Tænker indimellem at maden måske keder hende, da hun får meget af det samme, da vi ikke spiser så børnevenligt mad (endnu), men selvom jeg prøver med fx. mad fra glas, interesserer det hende ikke. Eller måske er hun ikke en madglad person?
Jeg moser hendes mad med en gaffel og lader fx. enkelte ting være håndvenlige så hun selv kan spiser det, men indtil videre er hun mest interesseret i at mase det med fingrene (hvilket er ok med mig). Ostehapsere, peberfrugter og boller er spændende at spise af, men andet virker for småt endnu.
* Er det ok at efterhånden som hun ikke får grøntsagsmos, at hun får mad som ikke er blandet op med MME pulver. Bør hun så tilbydes alm. mælk ved måltiderne eller er hun dækket ind med flaskerne???
* Mht. søvn - hvad siger du til min datters rytme som den er nu med de flasker som står nævnt??? 23-flasken og 5-flasken?? bør jeg ændre flaskerytmen??
Når vi putter hende er vi kommet ind i en "uvane", at hun vil have at vi skal falde i søvn sammen i vores seng. Vi putter hende over i hendes egen seng når hun næsten er faldet i søvn. Hun falder hurtig i søvn, det tager ca. 10 min. alt i alt.
* Mener du at vi bør arbejde hen imod at hun falder i søvn alene i egen seng eller???
Hun vågner et par gange om natten hvor jeg shyyy'er og giver sutten. Ved ca. 4-tiden vågner hun og græder og den eneste måde jeg kan få hende til at falde i søvn igen, er ved at tage hende over i vores seng.
På den ene side nyder jeg at ligge sammen med hende, men samtidig er jeg også bange for at skabe en "dårlig sovevane" for hende.
Dagslurene skal fortsat ske med en bevægende barnevogn ellers skal jeg løbe ned ca. hver halve time og vugge barnevogn.
Jeg ville ønske, at jeg kunne få hende til at sove oppe, alene, så jeg kunne få lidt tid til mig selv.
Jeg har overvejet at prøve sovecoach.dk metoden - har du hørt/læst om hendes metode?
Tak på forhånd for dine svar.
Venlige hilsner
Den spørgende mor :0)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer