Annonce

Annonce

Svar: Lære at sove alene


4. februar 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er meget normalt at vi får ændret på de ellers så gode soverytmer, når børn er syge og derfor er nødt til at begynde lidt forfra. Især med børn i Frejas alder, så er det jo meget nærliggende at søge mere forældre kontakt - det har hun fået imens hun var syg, det er enormt hyggeligt og kan hun trække den lidt længere, holde lidt på jer om aftenen, så er det rigtig dejligt for hende.

Jeg tror ikke hun gør det bevidst, - jeg mener ikke at hun på den måde er udspekuleret, men netop om aftenen, når hun skal sove, så har hun mulighed for at have en af jer forældre for sig selv og det nyder hun. Derfor gør hun også hvad hun kan for at forhindre jer i at gå.

Jeg synes derfor at I skal forsøge at putte hende i hendes egen seng. Hvis hun ikke bryder sig om tremmesengen, så er det fint med madrassen på gulvet, ellers var det måske nu at I skulle købe en rigtig seng til hende uden sider på. Det vil gøre det muligt for jer at sidde ved siden af hende om aftenen, at tale med hende, gennemgå alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad der skal ske i morgen. Læse en godnathistorie, betrygge hende i at hun roligt kan sove, at I passer på hende, at I elsker hende, at I nok skal sørge for at der ikke sker hende noget, at I ses igen i morgen tidlig, at I sidder lige uden foran døren osv.

Altså betrygge hende alt hvad I kan, men samtidig holde fast i at hun godt kan lægge sig til at sove i sin egen seng. På den måde må I godt være lidt konsekvente. I skal naturligvis være fleksible i forhold til hvordan hun reagerer - måske har hun en aften behov for at I sidder og holder hende i hånden og så lægger hun sig til at sove stille og roligt i løbet af få minutter. Så bliver I siddende hos hende til hun sover, men efter nogle aftener, så kan hun måske godt klare at sove selv og så putter I og går ud.

Jeg synes det er vigtigt at I forældre sover sammen og at jeres datter lærer at sove i sin egen seng, på sit eget værelse. Det er også vigtigt at hun fornemmer at det er sådan det er og ikke oplever at I vægrer jer mod at gå. Hvis far signalerer at han er nødt til at være på hendes værelse, så må det jo netop være utrygt at lægge sig til at sove der. Derfor er det vigtigt at far rykker ud af værelset, men naturligvis stadig stiller sig til rådighed, når hun skal puttes. Er hu helt ulykkelig og bange for at være på værelset alene, så må hun blive puttet på en madras på gulvet i soveværelset i en ...


Annonce

... periode, men I skal hele tiden forsøge at få hende tilbage til eget værelse igen...

Når børn har været indlagt eller været hos lægen mange gange, så bryder de sig ikke ret meget om hvide kitler, læger eller andre, som vil undersøge dem. Jeg tror ikke Freja kan huske hvordan det var, men hun har en erindring - altså hun forbinder bestemte situationer, lugte, lyde osv. med noget som hun har oplevet før og som hun forbinder med noget ubehageligt. Det er således dette hun reagerer på mere end at hun kan huske en specifik situation.

Du skriver at du oplever din datter som sårbar og det kan også godt være at hun er det. Vi er jo alle forskellige og nogle er mere følsomme og forsigtige en andre. Det er helt okay og det vigtigste er at I møder hende og forsøger at støtte hende alt det I kan. Ikke ved at presse hende eller sammenligne hende med andre børn, men netop ved at betrygge hende, guide hende, være gode forgangsbilleder, rollemodeller for hende. Vise hende vejen, vise hende, hvordan ting kan gøres.

Med hensyn til sukkervand, så er det sådan at det ikke er noget man skal give hver dag, men hvis han græder meget og virker til at have lidt mavekneb, være lidt overstimuleret og har rigtigt svært ved at overgive sig til søvnen, så kan det bruges en gang imellem. Det er meget lidt hans skal have mellem 5-25 ml - nogle gange er det nok at give lidt på en teske og så få ham til at tage sutten, andre gange har han brug for lidt mere.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er normalt at der kan være forskel på vores bryster og børn har ofte et favoritbryst. Det hjælper nogle gange at lægge til i en anden ammestilling og det kan du forsøge. Hvis du oplever at det er en meget hurtig nedløbsrefleks som giver problemer på din højre side, så kan du forsøge at malke lidt ud, så brystet ikke er så fyldt, når han skal tage fat.

Man kan godt amme fra kun det ene bryst, men det vil jo give en naturlig skævvridning - du bliver asymmetrisk at se på:o) Det er også lettere at holde mælkeproduktionen igang hvis man ammer fra begge sider... Jeg synes derfor at du fortsat skal forsøge at amme fra dit højre bryst, men så forsøge med forskellige ammestillinger eller lidt udmalkning inden.

Det er ikke altid lettere fordi man får barn nummer to. Børn er forskellige og noget er måske lettere, der opstår bare så mange nye situationer og nye spørgsmål, når man er mor til flere børn:o)

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med dem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce