Brev:
Bonding
Kære Helen
Du har tidligere hjulpet mig med et svar her i brevkassen. Og fik virkelig beroliget og trøstet mig. Først en stor tak for det.
Jeg vil nu spørge dig, om du har et råd til, hvordan jeg kan komme til at glæde mig over min graviditet. Jeg er kun 8 uger henne, men tvivler allerede nu på min bonding til barnet.
Efter en dødfødsel for et år siden, er det gået hen og blevet en aldeles forfærdelig oplevelse at være gravid.
Først og fremmest glæder jeg mig slet ikke til barnet. Slet ikke.. Ikke til at mærke det sparke, til at se det i øjnene første gang, at kigge på babytøj eller noget som helst af det, der gjorde mig så lykkelig i sidste graviditet. Men som også gjorde det så langt sværere at tage afsked med vores datter, da hun og alle drømmene døde.
De eneste følelser, jeg tør at mærke, er irritation og vrede på det nye barn. Og det billede, jeg har, er, at hvis alt går vel i graviditeten, hvis jeg er HELDIG, så ligger der en skrigende, krævende - og stangirriterende- unge på min mave om 7 måneder og kræver sin ret. Den ret, som min datter ikke fik.
Jeg er dybt frustreret over, at jeg denne gang er blevet gravid via IUI, når vores datter var et kærlighedsbarn. Men jeg har kun mig selv at takke. Jeg ville så gerne være gravid med det samme umiddelbart efter hendes død. Og efter knap et års ventetid, kunne jeg ikke holde det ud længere, og fik overtalt min mand til IUI-behandling. ...
... Han havde sagtens kunne vente længere tid på en ny graviditet, men jeg var så bange for, om det aldrig skulle lykkes for os at blive forældre, at en ny graviditet nærmest blev en nødvendighed for, at jeg ikke skulle gå i spåner.
Oveni alt dette svære, er der angsten for at miste igen. Hvad nu, hvis dette barn også går til? Og jeg finder jo hele tiden tegn på, at dette allerede er sket. Så det er bare så svært at tro på, at der kommer en baby til os en dag.
Nej, jeg har slet ikke lyst til at forholde mig til, at jeg er gravid. Det er bare en tilstand, som skal overståes.
Og det er rigtig svært at håndtere og acceptere de følelser. Når man ligegyldig, hvor man ser hen, kun ser lykkelige gravide mænd og kvinder, der kigger på babytøj og barnevogne med store julelys i øjenene. Jeg bliver så misundelig og vred på dem. Hvorfor må de være glade, når vi ikke må?
Jeg håber sådan, at du har et godt råd til, hvordan jeg dog skal klare denne graviditet med dette mylder af svære følelser. Det ligner et begyndende mareridt.
Selvfølgelig skal jeg nok kontakte læge og jordmoder, for jeg er helt ærlig bange for at ende ud med en fødselsdepression, men det er lige en proces overhovedet at erkende selv, hvor galt det egentlig er fat. Det er ikke spor nemt at se de følelser i øjnene.
Men i første omgang vil jeg gerne have et af dine kloge og varme råd, Helen..
Kærlig hilsen
en fortvivlet 2.gangsgravid.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika