Brev:
Bonding
Kære Helen
Du har tidligere hjulpet mig med et svar her i brevkassen. Og fik virkelig beroliget og trøstet mig. Først en stor tak for det.
Jeg vil nu spørge dig, om du har et råd til, hvordan jeg kan komme til at glæde mig over min graviditet. Jeg er kun 8 uger henne, men tvivler allerede nu på min bonding til barnet.
Efter en dødfødsel for et år siden, er det gået hen og blevet en aldeles forfærdelig oplevelse at være gravid.
Først og fremmest glæder jeg mig slet ikke til barnet. Slet ikke.. Ikke til at mærke det sparke, til at se det i øjnene første gang, at kigge på babytøj eller noget som helst af det, der gjorde mig så lykkelig i sidste graviditet. Men som også gjorde det så langt sværere at tage afsked med vores datter, da hun og alle drømmene døde.
De eneste følelser, jeg tør at mærke, er irritation og vrede på det nye barn. Og det billede, jeg har, er, at hvis alt går vel i graviditeten, hvis jeg er HELDIG, så ligger der en skrigende, krævende - og stangirriterende- unge på min mave om 7 måneder og kræver sin ret. Den ret, som min datter ikke fik.
Jeg er dybt frustreret over, at jeg denne gang er blevet gravid via IUI, når vores datter var et kærlighedsbarn. Men jeg har kun mig selv at takke. Jeg ville så gerne være gravid med det samme umiddelbart efter hendes død. Og efter knap et års ventetid, kunne jeg ikke holde det ud længere, og fik overtalt min mand til IUI-behandling. ...
... Han havde sagtens kunne vente længere tid på en ny graviditet, men jeg var så bange for, om det aldrig skulle lykkes for os at blive forældre, at en ny graviditet nærmest blev en nødvendighed for, at jeg ikke skulle gå i spåner.
Oveni alt dette svære, er der angsten for at miste igen. Hvad nu, hvis dette barn også går til? Og jeg finder jo hele tiden tegn på, at dette allerede er sket. Så det er bare så svært at tro på, at der kommer en baby til os en dag.
Nej, jeg har slet ikke lyst til at forholde mig til, at jeg er gravid. Det er bare en tilstand, som skal overståes.
Og det er rigtig svært at håndtere og acceptere de følelser. Når man ligegyldig, hvor man ser hen, kun ser lykkelige gravide mænd og kvinder, der kigger på babytøj og barnevogne med store julelys i øjenene. Jeg bliver så misundelig og vred på dem. Hvorfor må de være glade, når vi ikke må?
Jeg håber sådan, at du har et godt råd til, hvordan jeg dog skal klare denne graviditet med dette mylder af svære følelser. Det ligner et begyndende mareridt.
Selvfølgelig skal jeg nok kontakte læge og jordmoder, for jeg er helt ærlig bange for at ende ud med en fødselsdepression, men det er lige en proces overhovedet at erkende selv, hvor galt det egentlig er fat. Det er ikke spor nemt at se de følelser i øjnene.
Men i første omgang vil jeg gerne have et af dine kloge og varme råd, Helen..
Kærlig hilsen
en fortvivlet 2.gangsgravid.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet