Annonce

Annonce

Svar: Klatsover om dagen


4. februar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kalles mor

Netop når børn er omkring 3-4 måneder, så begynder de at opleve mere af verden. De sover pludselig ikke særligt længe om dagen, powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med. Det betyder at de fleste børn i denne alder ofte vil sove 3-4 små lure i løbet af dagen og det kan være en god idé at arbejde lidt mere fast på dette. Altså forsøge at give barnet en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen.

Det er ikke ualmindeligt at barnet f.eks. først sover sin sene powernap omkring spisetid, f.eks. omkring kl 18 - det passer ofte med at man lige når at få lavet maden og sætte sig til bords og så vågner barnet:o)

Hvis ens barn sover sent, så kan man naturligvis ikke forvente at han kan puttes igen allerede kl 20, så vil det måske være mere passende omkring kl 21.30... Modsat, hvis barnet er inde i en god rytme med at sove om aftenen og natten, og der tager sit lange søvnstræk, så kan man således ikke forvente at han vil sove særligt lange stræk om dagen

Prøv derfor at lade være med at fokusere på hvor længe han sover, mere at det er vigtigt at han sover og så tænk at mindst en af lurene om dagen gerne må være en lidt længere lur - hvor du så f.eks. kører en tur, fordi det at blive trille, kan gøre at han så sover et lidt længere stræk.

Soverutinerne ændrer sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre, når han begynder at få skemad, så vil det være hensigtsmæssigt at dette indtages på nogenlunde faste tider, at han med tiden lærer at spise morgenmad, frokost og aftensmad og på den ...


Annonce

... måde vil hans tidspunkter for lure også stille og roligt komme mere i system, du vil få mere overblik over dagen osv. I takt med at han bliver ældre, så sover han også anderledes om dagen, han bruger sig selv mere fysisk osv. Tingene ændrer sig således hele tiden.

Du fortæller at han sover fra kl. ca 20 til næste morgen kl. 6.30-7. Det vil sige i alt mellem 10½-11 timer om natten. Om dagen powernapper han, men kan med lidt hjælp godt holdes sovende ca 1½ time af gangen eller måske mere og det kan godt være okay.

En plan for dagen kunne se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen 06.30-7.00: Vågner og I står op

Formiddag 9-9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter

Frokost 12: Flaske med mme og puttes til middagslur, dette kan være den lange lur, hvor du vælger at gå en tur med ham for at holde ham sovende. Her sover han så måske 2½ time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15-15.30: Flaske med mme

Sen eftermiddag 17: Powernapper, sover måske ½ time

Puttes til natten ca kl. 20 med en flaske mme/vælling

Sen aften 24: Flaske med mme/vælling

Nat 24-06: Mme 1-2 gange efter behov...

Nogle gange så hjælper det at kigge lidt mere på klokken end på barnet, netop fordi børn i den alder kan vise meget tvivlsomme signaler -de vil jo netop så gerne følge med og være aktive og nogle børn er derfor rigtigt gode til at skjule hvor trætte de er. Prøv derfor at putte ham efter lidt mere faste tider og se om det kan gøre en forskel for jer. Planen jeg har sendt, har jeg lavet med udgangspunkt i de tider du selv sendte, men det kan godt være at de skal se anderledes ud.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, jeg tænker at tiden også arbejder for jer denne gang:o) Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce