Svar: Øjenbetændelse - 18 mdr.
Kære Tine
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis og er en betændelse i øjet bindehinde. Bindehinden dækker "det hvide" af øjet og indsiden af øjenlåget.
Det smitter ved direkte berøring og indirekte via genstande som håndklæder og legetøj. Man kan dog også blive smittet gennem luften, hvis man hoster eller nyser.
Når et barn har øjenbetændelse, så vil øjet føles tørt og med en svien og brændende fornemmelse. Derudover vil barnet også kunne være lidt lyssky og øjet vil løbe i vand. Det hvide i øjet bliver rødt, og der samler sig pus i øjet.
Hvis øjenbetændelsen opstår i forbindelse med en forkølelse, så vil det ofte være en mildere øjenbetændelse i form af rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen "gule klatter", mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Hvis børn får denne form for øjenbetændelse, så vil antibiotika ofte ikke hjælpe og børn må gerne komme i institution.
Den sværere form for øjenbetændelse kan enten være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet vil normalt ikke have det så godt, vil være lidt mere pylret og ked af det, netop fordi øjnene svier og brænder. Man siger at barnets almentilstand er påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og børnene må ikke møde i institution eller anden pasningsordning og lægen skal se barnet og vurdere behandling.
Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene for ikke ...
... at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør vaske hænder grundigt før og efter behandling af øjnene. Det er en god idé at bruge lidt vat til at rense øjet med, vattet vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Man må ikke bruge det samme vat til begge øjne. Man vasker med vattet fra øjenkrogen og udefter.
Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er tilstrækkelig for at mindske symptomerne. Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge.
Har barnet fået øjenbetændelse som kræver behandling med antibiotika, så er det vigtigt at overholde behandlingen, da barnet ellers vil få øjenbetændelse igen og igen. Det er i sådanne tilfælde altid lægen der skal vurdere om barnet må komme i institution eller ej.
Som hovedregel kan man sige at børn ikke må komme i institution, pasningsordning hvis:
- Der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
- Der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
- Der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.
Hvorvidt gentagende øjenbetændelser vil kunne skade barnets øje, tør jeg desværre ikke udtale mig om, - her må du spørge en øjenlæge. Umiddelbart tænker jeg dog at det ikke kan være godt for hinden i øjet på sigt... Med hensyn til smitte, så smitter man normalt ikke, når en behandling er iværksat, men igen er det lægen som i det enkelte tilfælde skal vurdere om barnet må komme i institution eller ej.
Håber du er blevet lidt klogere med dette svar:o) God bedring med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

