Svar: Bleproblemer
Kære Irene
Jeg har rigtigt svært ved at gennemskue, hvad det er der foregår i børnehaven. Jeg synes det du fortæller lyder meget mærkeligt og jeg tænker et eller andet sted at det bliver I simpelthen nødt til at tale med lederen om.
Jeg synes I har ret til at høre, hvilke pædagogiske overvejelser de gør sig, hvis de siger til børnene at de lugter, presser dem til at undvære bleen og skælder dem ud, hvis det så går galt...
Nu har jeg jo ikke været der og jeg har ikke hørt hvordan tingene er blevet sagt, det kan jo godt siges på en sød og omsorgsfuld måde og med et smil på læben. Men det kan så sandelig også siges lige modsat og netop i disse tider, hvor man netop taler om anerkendelse, om vigtigheden i at bruge anerkendende pædagogik i daginstitutioner og skoler, så lyder det helt skørt det du fortæller. Børn skal jo netop ses, lyttes til og mødes i deres egne initiativer og ...
... det lyder jo ikke umiddelbart som om at det er tilfældet, hvor jeres dreng går.
Det bedste tidspunkt at smide bleen på er, hvis barnet selv kommer og meddeler at det er parat. Samtidig har jeg også den holdning at en tør ble er en langt større succesoplevelse end et par våde bukser og derfor ser jeg ingen grund til at tage bleen af for hurtigt. Hellere lade barnet beholde en bukseble på det fungerer som en par underbukser og så rose barnet når det lykkes at sige til og holde bleen tør og så skifte bleen stille og roligt, når det en gang imellem går galt.
Jeg vil derfor foreslå jer at fremlægge dette princip for pædagogerne/lederen i institutionen og så se hvad tiden bringer. Det lyder rigtig fint at han så til sommer vil være klar til at prøve at slippe bleen helt.
Jeg håber I kan bruge disse tanker og håber I finder en god løsning og får et godt møde. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

