Annonce

Annonce

Svar: Skånsom ændring af døgnrytme


5. februar 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Karin

Det er rigtigt at hendes døgnrytme som sådan ikke er noget problem lige nu, men at det naturligt på sigt vil være mere hensigtsmæssigt med en anden rytme. Det vil være vigtigt at hun er aktiv og vågen i løbet af dagen, - også formiddagen, hvor hun skal passes ude og det er vigtigt at hun får en rytme, hvor hun spiser sammen med jer andre.

Børn har brug for stille og roligt at lære at spise til de faste måltider og de har brug for mange små måltider i løbet af en dag. I takt med at hun således skal til at spise mere og mere familiemad og I skal spise sammen, hygge jer ved bordet osv. så vil det, som du skriver være rigtig godt med en anden rytme end den nuværende.

Normalt skal man jo ikke vække børn, men jeg synes faktisk at du skal forsøge om ikke du kan vække din datter om formiddagen. Så hun ikke efter en lang nattesøvn behøver sove mange timer. Derfor synes jeg at du skal prøve at tage hende op om morgenen, aktivere hende, lege med hende, evt. prøve at bade hende på det tidspunk for at se om det kan være med til at ændre rytmen. Og så skal du regne med at hun skal sove en formiddagslur, en lur over middag og en lur igen sidst på eftermiddagen.

Sammenlagt skal hendes dagslure vare måske 5 timer og om natten skal hun sove ca 10 timer, så hun sammenlagt får ca 15 timers søvn i døgnet.

for netop at få hende ind i en rytme med frokost, aftensmad osv. sammen med jer, så synes jeg at du skal begynde at tilbyde hende lidt grød/mos 2 gange ...


Annonce

... dagligt. Ikke fordi hun skal spise særlig meget af det, men stille og roligt komme i gang og naturligvis følge efter med brystet.

En plan for dagen, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes i sengen og sover videre.

Morgen 7.30-8: Står op, pusles, bades evt. leger osv.

Puttes til formiddagslur med amning kl. 9.30-10 og sover her måske 1½ time

Frokost 12: Forsøge med lidt grød, evt. lidt frugtmos på, vand af kop.

Puttes til middagslur mellem 13-14 og sover her en lidt længere lur måske 2½ time.

Eftermiddag 16: Ammes


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen eftermiddag 17: Powernapper ½ times tid, måske 45 minutter

Aften 18: Tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos, vand af kop

Puttes til natten med amning ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes, kan spise i søvne, hvis hun ikke selv vågner og melder sig...

Nat 24-06: Kan evt ammes x 1 efter behov.

Det kan godt være at denne plan virker uoverskuelig, men jeg tænker at det godt kan lade sig gøre. Lurene sidst på dagen vil naturligt ændre sig, hvis du får ændret på morgen og formiddagsrutinerne. Tingene hænger jo ofte sammen:o)

Så selvom børn ikke skal vækkes og selvom børn ikke skal puttes i kasser, så synes jeg godt at I kan forsøge at kigge lidt mere på klokken og forsøge at nærme jer denne plan lidt mere og på den måde forberede jeres datter lidt mere i retning af tiden, hvor hun skal passes ude. Det er i hvert fald et forsøg værd...

Håber I kan bruge ovenstående, fortsat held og lykke med projekt 'vend rytme':o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce