Brev:
Ny dagplejer
Hejsa Helen
Endnu en gang tak for dine tidligere svar, som jeg har været rigtig glad for. Nu melder problemerne sig igen. Denne gang lidt mere uoverskuelige synes jeg.
Situationen er den at vores lille Emilie på nu lige et år startede i dagpleje for 3½ måned siden. Det gik let og smertefrit og hun har været rigtig glad når jeg hentede hende. Hun kunne godt lige protestere lidt når jeg gik, men det holdt op inden jeg nåede ud. Det kunne hun stadig selv efter flere måneder. Men hun har spist godt, leget og været på ture.
Nu er vi midlertidig flyttet hjem til mormor og morfar som hun kender rigtig godt og hvor vi ofte har overnattet. Vi har købt hus, som vi skal have ordnet lidt før vi flytter ind om et par uger. Hun er i denne uge startet i ny dagpleje og det går rigtig skidt synes jeg.
Vi har besøgt hende i fredags hvor hun virkede glad og var kortvarigt ovre hos dagplejeren og sidde. Hun ville dog meget hurtigt tilbage. Mit indtryk af hende er at hun virker sød men at hun har meget at se til. Hun har en på 9 mdr, 2 på et år, 1 på 2 år og så en på 3 der kun har 3 uger tilbage.
I går var Emilie hos hende i 45 min. Hun skreg utrøstelig da jeg gik og da jeg ringede 15 min senere smågræd hun stadig. Hun sad hos dagplejeren og hang og så helt opgivet ud da jeg hentede hende. Jeg har aldrig set hende så udmattet og frusteret før.
I dag var hun der i 2 timer og historien er næsten den samme. Dagplejeren kunne ikke lade hende sidde alene, hun græder med jævne mellemrum. Hun synes det virker som om hun er bange for de mindste børn. Det skal lige siges at hun tidlgere er blevet passet med børn på 1½ år og op. Hun ville dog godt spise.
Generelt er hun pt meget morfikseret og vil helst sidde hos mig hele tiden. Sådan har hun været de sidste par uger. Om det er flytterod og stress ved jeg ikke. Men jeg synes hun har virket meget afslappet hos mormor og i det nye hus når bare jeg er der.
Men disse to dage efter starten i dagplejen har hun været helt ekstrem. Ikke engang mormor som normalt ikke kan få armene fri, må holde hende. KUN mor. Jeg kan ikke engang gå på toilettet uden at hun skal sidde hos mig - ellers græder hun helt utrøsteligt. Nu til aften var hun godt nok træt men det var helt galt. Normalt når jeg putter hende har hun fået en ammetår og sidder så lige hos mig lidt til hun kaster sig bagud og vil i seng. Så bliver hun puttet, leger lidt rundt og sover så. Jeg skal helst være der, men jeg ...
... sidder bare stille og lader som ingenting.
Nu til aften skreg hun bare og jeg kunne næsten ikke få hende ned i sengen. Hun hager sig til mig og bare græder og græder. Til sidst græder moren også for det er bare SÅ hårdt.
Jeg har det så dårligt med det hele og føler bare jeg afleverer hende til en vildtfremmed. Emilie har jo ligesom ikke valgt at flytte og hun var så glad for hendes tidligere dagplejer. Jeg forstår bare ikke at det er så meget sværere denne gang. For hun er jo vant til at jeg går og vant til at blive passet. Det svarer jo til at hun skulle i gæstepleje. Men hun græder bare hele formiddagen.
DET har hun ALDRIG gjort før i hendes gamle dagpleje. Ikke engang i starten.
Kan det være fordi hun er utryg ved de små børn fremfor de store? Eller er det kemien med dagplejeren? Hun siger at hun godt kan trøste hende ved at tage hende op, men hun er ikke meget for at sidde og lege selv.
Jeg ved godt du ikke kan svare, men jeg vil bare gerne vide om det er normalt at de reagerer så voldsomt på et skifte?
Kan det være vores flytterod- jeg tror det ikke selv for hun er som sagt vant til at vi bor hos mormor nogle dage ad gangen.
Kan det være en fase? Jeg synes bare vi har været igennem en separationsfase selvom det var allerede omkring 6-7 mdr.
Hun er lige ved at kunne gå; kravler og kryber. Har kunnet rulle siden hun var knap 6 mdr og krybe i 3-4 måneder.
Sig mig din mening - for jeg er ved at gå helt ned i depri over det her. Har så dårlig samvittighed over at have flyttet hende fra noget godt til det her. OG det værste er at jeg snakker enormt dårligt med kommunens dagplejepædagog.
Kan man gøre noget? Hvor længe skal man give hende før man overvejer om det er stedet den er gal med fremfor hendes tilvænning.
Er børn i gæstepleje virkelig så stressede også???
HJÆLP mig kære Helen for det er virkelig slet ikke min lille pige mere.
En anden ting er: De er i legestue hver uge, hvor dagplejeren kører i bus med børnene. Hun skal således håndtere 5 børn i en bus hvor børnene ikke er spændt fast? Er det virkelig lovligt? Jeg synes det lyder helt vanvittigt at man bare skal affinde sig med at ens 1 årige tumler rundt med 4 andre på et sæde med en voksen....! Men igen- hvad gør man? Jeg kan ikke aflevere hende senere så hun ikke skal med bus til legestuen for det er den eneste løsning.
Jeg ser meget frem til dit svar og dine tanker om det hele
Mange hilsner
En ulykkelig mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.