Brev:
Spørgsmål om kost - 6 mdr.

Kære Helen
Jeg har endnu en gang brug for din kyndige vejleding :o) Min datter er nu 6 måneder og vi er godt i gang med ske-maden. Pt. ser vores dag nogenlunde sådan ud:
07.00 vågner, hygger med mor og far
7.30 MME, alt mellem 100-180 ml
9.00 MME, tager ca. 120 ml
Puttes til formiddagslur, sover 1 time
11.00 grød med frugtmos – spiser ca. ¾ dl
12.00 MME, tager ca. 120 ml (nogle gange mere)
Puttes herefter til middagslur, sover 3 timer.
15.30 MME, oftest ca. 100 ml
Måske powernap ved 17-tiden
18.00 mos, spiser ½ -3/4 dl
19.00 MME, ca. 150 ml
Ca. 19.30 puttes til natten
Ca. 22.00 MME, 150-230 ml
Sover til 07 næste morgen
Mit spørgsmål er nu om det ser fornuftigt ud? Får hun for meget mælk – kan de overhovedet ...
... overspise så de bliver ”for tykke”?? Hun kan ikke undvære flasken der kl. 9 om formiddagen (så er hun irritabel frem til grøden) men jeg synes at hele formiddagen går med flaske/grød – var det bedre at tilbyde hende grød om morgenen også så hun får 3 ske-måltider? Som det er nu får hun jo flaske 6 gange i døgnet, og ske-mad 2 gange.
Jeg ved, at flere i min mødregruppe er nede på at give flaske/bryst 2 gange og så 4 ske-måltider – er det at foretrække?
Jeg giver hende ikke flaske lige efter et ske-måltid, men typisk ca. 1 time efter… er dette korrekt eller skal hun tilbydes flasken så snart ske-måltidet er slut?
Til sidst – har hun behov for jern-dråber når hun kun får MME? (også i grød/mos)
På forhånd tak for hjælpen!
Venligst,
Hanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.