Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om kost - 6 mdr.


6. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Hanne

Planen du har sendt for dagen ser rigtig fin ud. Men nu hvordin datter er blevet 6 måneder, så vil det være helt fint at du begynder at tilbyde hende skemad ca 3 gange dagligt. Hun må også begynde at få grovere grød og kan begynde med lidt kogt kød og fisk i sin grøntsagsmos, samt lidt agurkestænger, brødskorper og lignende at sidde med.

Hendes mælkebehov er fortsat stort og lige nu drikker hun mellem 800-900ml - det lyder rigtig fint og helt normalt. Under 750ml bør du ikke give hende med den alder hun har, men mere end 1000ml behøver hun heller ikke.

Det kan godt være at de i mødregruppen kun ammer eller giver flaske 2 gange i døgnet, men det lyder slet ikke optimalt! Det er helt normalt og relevant at tilbyde 2-3 måltider skemad i 6 måneders alderen og så tilbyde 5-6 flasker i døgnet. Omkring 7 måneders alderen kan børn tilbydes 4 måltider skemad og her begynde at få 4 flasker mme.. Først efter 10 måneders alderen bør de gå ned til kun at få flaske 2 gange dagligt, hvis de vel at mærke kan drikke 200ml af gangen ellers skal de have mere - de skal jo nå op på de 400ml for at være dækket ind med jern.

Så længe din datter får mindst 400ml mme dagligt skal hun således ikke tilbydes ekstra jern ved siden af. Du må derudover tro på at hun har en helt naturlig evne til at regulere sit behov, hvis hun tilbydes mad og flaske. Og det er helt korrekt at tilbyde flasken en times tid efter ...


Annonce

... skemaden, sammen med skemaden får hun jo vand. Tager hun imod flasken, så har hun behov for det.

En plan for dagen med 3 måltider skemad kan se således ud:

(Tidlig morgen 06: Mange børn har behov for en flaske her, men hvis din datter ikke har det, så er det helt okay, hun tager fint sit behov i løbet af dagen)

Morgen 7-7.30: Havregrød, flerkornsgrød evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur, sover ca 1 time

Frokost 11-11.30: Øllebrød eller grøntsagsmos, hvor du begynder med lidt kogt kød eller fisk. Giv hende også lidt agurkestænger, brødskorper og lignende at sidde med i hånden selv, vand af kop

Puttes til middagslur med tilbud om en flaske mellem 12-13 og sover 3 timer


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme, får evt lidt frisk frugt eller lignende at sidde med i hånden.

Sen eftermiddag, begynder måske at kunne springe powernap over, men sover ellers her måske bare 20-30 minutter

Aften 18.00: Grøntsagsmos igen begynde med lidt kogt kød og fisk, mere og mere smagfulde grøntsager, rodfrugtsmos og lignende og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Må også her gerne sidde med lidt brødskorper og lignende i hånden selv.

Puttes til natten med en flaske mellem 19-20

Sen aften 23: Flaske med mme

Nat: sover uden at få noget

Det ser som sagt rigtig fint ud det du fortæller og I skal endelig fortsætte i samme gode rytme.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce