Brev:
Stor vægtstigning

Kære Helen
Tak for en super brevkasse, jeg læser mange spørgsmål og svar, men har nu også selv brug for direkte hjælp.
Jeg har en dejlig datter, som dog er blevet meget tyk. Hun vejede ved fødslen 3295 gr. og målte 50 cm. Nu er hun 4½ mdr, vejer 9,5 kg og måler 67 cm.
Du kan nok forestille dig, at hun har dybe folder overalt, som er svære at holde rene og tørre. Uanset hvilke bukser jeg køber, må jeg selv udskifte elastikken, fordi den originale strammer. Bleerne er enten for stramme om maven eller alt for høje, hvis vi går en str. op.
De praktiske problemer (+ at gud og hver mand har en dum kommentar til hendes størrelse!) gør at jeg nu søger et råd hos dig.
Hun har fået flaske (mme)siden hun var 10 dage, idet amningen desværre fuldstændig mislykkedes. Hun spiser pt. mellem 1100 og 1200 ml. fordelt over 6 måltider i døgnet, er det for meget?
Jeg synes ikke, jeg har kunnet regulere hendes indtag af mælk, for når hun er sulten, så skriger hun uafbrudt til hun får ...
... flasken.
Nu er hun dog så stor, at vi er begyndt at introducere hende for grød. Jeg laver selv risgrød efter de gængse opskrifter (inkl. en tsk. smør). Kan/må jeg begrænse hendes daglige kalorieindtag, når hun får fast føde???
Det skal lige siges, at hendes far også var tyk som spæd (og kun som spæd), og at hendes storesøster også har været ganske tyk. Hun er nu 3 år, og først nu har hun fået en normal statur. (15 mdr. = 13,2 kg og 83cm, 3 år = 17kg og 101cm)
Kan "problemet" være genetisk/arveligt? Og kan jeg mon gøre noget for at undgå, at lillesøster fortsætter med den voldsomme vægtstigning?
Jeg har ingen intensioner om, at hun skal på kur, jeg vil bare gerne have lidt stilstand i vægtstigningen.
Hun er ellers en glad pige, som nysgerigt følger alt omkring sig. Hun ligger en del på maven, når vi leger, men hun kan ikke løfte sig så højt, sikkert pga den tunge krop. Så jeg forventer også, at det med at rulle, kravle osv. kommer ret sent....
Med venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...