Annonce

Annonce

Svar: Spisevaner - 7 mdr.


6. februar 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lisbeth

Jeg synes umiddelbart at planen for dagen ser rigtig fin og alderssvarende ud og jeg synes ikke der er nogen idé i at sulte din dreng. Det er netop vigtigt at tilbyde ham små hyppige måltider, for at holde hans blodsukker stabilt og for at give ham lyst til mad. Det er derfor netop vigtigt at tilbyder ham måltiderne til faste tider og ved bordet, som du gør, fordi det giver genkendelighed i forhold til det at spise, hvad der skal ske osv.

Det lyder jo umiddelbart også som om at din dreng er sulten og gerne vil tage imod maden, han har bare brug for afledning undervejs eller måske lige det modsatte?

Nogle børn har rigtig svært ved at koncentrere sig om at spise og her er man nødt til at hjælpe dem med at holde fokus. Det betyder at du skal sætte dig foran ham, han sidder i sin høje stol og du sikker foran ham, så han kan spejle sig i dit ansigt. Du skal holde maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du bruge din mimik og din stemme "mmm Asger, dejlig mad, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke - og gøre det igen og igen i et ret hurtigt tempo faktisk. Naturligvis ikke så du bare skovler ind, ...


Annonce

... men så du hjælper ham med at holde koncentrationen om netop det at spise. Det at det går i rask tempo, hvor han ikke skal tænke så meget over det, gør at han så heller ikke protesterer, så kører det ligesom bare - åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden, ind med maden, synke - det kører på rygmarven.

Derudover så skal du give ham mad som smager af noget, han skal have det samme som I får, men naturligvis lavet så han kan tygge det. Han må gerne få sovs og lignende på sin grøntsagsmos så det både dufter og smager. Og så skal han også have mad, som han efterfølgende selv kan sidde med. Det kan være kartoffelbåde, det kan være kogt blomkål og broccolihoveder osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så princippet er altså at I forsøger at motivere ham til at spise, ved at hjælpe ham direkte, - sidde overfor ham, lade ham spejle sig i jer, holde koncentrationen og først bagefter sætte ham helt ind til bordet, hvor I så kan tilbyde ham mad at sidde med selv imens I spiser jeres mad.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer. Hvis du har svært ved det, så lad evt. far forsøge eller en anden.. nogle gange hjælper det at en anden bryder situationen. Held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce