Svar: Infiltrationer i ryggen og mælkebehov
Kære Tina
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, at få en specialist til at se på Mathildes ryg. At skulle have så mange behandlinger og ligefrem have en knude... samtidig med at du fortæller at hun generelt ikke bryder sig om at ligge på ryggen. Jo jeg synes bestemt at det skal undersøges og at det er fornuftigt med en ny lægetid og en snak om hvorvidt hun skal henvises. Ikke at det nødvendigvis gør nogen forskel, at I vil få andet at vide, men jeg synes det vil være helt relevant.
Noget andet er at du fortæller at hun tager sparsomt på og spiser kortvarigt ved brystet. Nogle gange kan 5 minutters amning være rigtig fint, hvis mor har en hurtigtvirkende nedløbsrefleks og barnet et stort vaccuum, så kan barnet godt få ret store mængder. Det lyder dog som om at det ikke er helt tilfældet jo jer:o( Du fortæller at du ved udmalkning kan malke ca 50ml ud på hver side, dog det samme igen, hvis du bliver ved med at sidde... Din datter har dog ofte ikke tålmodighed til at kæmpe det ekstra og jeg tror derfor at hendes manglende vægtøgning hænger sammen med at hun ikke får mælk nok - desværre:o(
Jeg synes det er en god idé og jeg ser det som nødvendigt at du supplere med modermælkserstatning. Det er rigtig godt at du giver profylac og du skal ikke være ked af at bruge lidt sukker, hvis det får hende til at spise det! Modermælk er også meget sødt - prøv at smage på det og prøv så at smage på profylac som sammenligning...:o) Du kan også prøve at give hende Nutramigen, måske hun bedre kan lide den smag.
Jeg tror desværre at din datter har lært sig at lade sig nøjes med lidt. Hun får ca 100 ml mælk hos dig og det er rigtig fint til hendes lille mave, det tager den værste sult osv. men det er ikke nok til at hun tager det på hun skal og jeg går ud fra at det er sjældent du oplever at hun simpelthen dejser om af stor mæthed med mælk i mundvigene og fuldstændig overrumlet af mælkemængde?
For at få hende til at tage mere på er det derfor nødvendigt at hun får mere at spise. Det er enormt flot at du malker ud og supplerer med din mælk på flaske. Og når det så ikke er nok, så er det vigtigt at du giver hende modermælkserstatning.
Hvis hun nu vejer 5400g, så vil hendes døgnbehov for mælk være ca 900ml. Hvis vi siger at ...
... hun spiser ca 6 gange i døgnet, så betyder det at hun skal have 150ml hver gang hun ammer. Og som sagt tror jeg desværre ikke at hun når op på den mængde hos dig. Så kan det godt være at hun ammer 8 gange i døgnet og derfor får lidt mere, men din mælkemængde varierer også efter tidspunktet på døgnet osv...
Jeg synes det er vigtigt og rigtig godt at prioritere din amning fordi storebror har behandlingskrævende astmatisk bronkitis/småbørns astma. Og du skal vide at der er forskellige måde at øge din mælkemænge på, der er forskellige ting at gøre. Jeg synes dog også du skal overveje hvordan du prioriterer din tid og hvad der er vigtigste for jeres lille familie.
Jeg vil rigtigt gerne støtte dig og give dig gode råd omkring amning og øgning af mælkeproduktion og hvis du gerne vil have dette, så skriv igen om det. Men jeg ved også at du i forvejen bruger meget tid på udmalkning, amning og supplement på flaskegivning samtidig med at din datter jo også har brug for dig til alt andet og du så oven i købet også har en 3 årig, der har brug for sin mor...
Så jeg kan godt forstå at du ikke rigtigt ved hvad du skal gøre, for det er rigtig svært at finde tid og overskud til det hele. Jeg ved dog også fra dine tidligere breve, at du gør dig rigtigt mange gode overvejelser omkring dine børn. Du er meget opmærksom på at du er der for dem begge to, du forsøger at rumme og være tilstede, hvilket er svært fordi der er så meget andet... Du er en rigtig god og omsorgsfuld mor der gør det rigtig godt, også selvom din datter får flaske...:o)
Med hensyn til afføring og modermælkserstatning, så afhænger det helt af hvor meget modermælkserstatning hun får. Hvis hun fortsat får mere modermælk end modermælkserstatning, så gør det ikke noget at hun har afføring hver 3-4 dag, hvis afføringen så kommer uden smerter eller problemer. Men hvis hun får mere modermælkserstatning end modermælk, så bør der ikke gå mere end 1-2 døgn imellem hendes afføringer. Det er netop vigtigt at holde gang i maven for at hun også får lyst til og behov for at spise. Det har således stor betydning for hendes trivsel, hendes indtag og dermed også hendes vægtøgning:o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, pas rigtig godt på hinanden allesammen, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

