Annonce

Annonce

Brev:

Rigtig strid


18. februar 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Rigtig strid

Hej Helen

Håber du har haft en god vinterferie. Jeg har nu behov for din vejledning igen.

Vi har haft en skøn periode, med verdens nemmeste og mest tålmodige, glade og smilende og tilfredse barn MEN
hun er for alvor kommet i separationsfasen og måske flere andre faser oveni! Jeg har læst dine besvarelser til andre med børn i samme alder (9 mdr) og kender min egen datter og vores problemer igen.

Hvor længe vil hun være så pylret, omklamrende og stædig (vil ikke altid spise, vil slet ikke børste tænder, vil ikke puttes, ikke sidde selv...) ?

Hun vil KUN være hos mig, Far er Ok når hun har brokket sig højlydt og forsøgt at komme over til mig. Bedsteforældre er kun ok på afstand. Hun er dog blevet passet 2½ time af sin farmor og farfar og det gik ok, da først jeg var gået og hun havde skreget i 10 min (jeg har ekstremt dårlig samvittighed overfor hende og er bange for at hun føler svigt ved det. Er det bare hønemor eller velbegrundet?)

Jeg har hende med overalt, hun sidder på arm, på køkkenbord, i sin højstol, i slynge osv osv

Men mit spørgsmål her går på tilknytning: Kan man være FOR tilknyttet til sine forældre når man kun er 9 mdr? Jeg kunne godt tænke mig at læse lidt om emnet forældre barn forhold og komplementære forhold osv – har du en anbefaling?

Næste spørgsmål går på putning om dagen. Hun har i en lang periode sovet fra 10-11.30 og igen fra 14.30 – 15.30. Hun er kommet ud i barnevognen og jeg har trillet hende i søvn (max 4 min.), Men nu vil hun ikke sove! Hun skriger og hyler når jeg lægger hende. De første gange troede jeg at der var noget der gjorde ondt på hende, så højt og inderligt skreg hun, men det er der altså ikke! Om formiddagen lykkes det som regel stadig at få hende til at sove, men i denne uge har jeg ikke kunnet få hende til at sove eftermiddagslur. Jeg er så ...


Annonce

... begyndt at lægge mig med hende i soveværelset og så får vi begge en time, men hvorfor vil hun ellers ikke sove? Skal hun til at sove een lur kun?

Hun sover nattesøvn fra 19.30 til 6-7 tiden. Hun ammes ved putning, ved midnat og igen ved 5-6 tiden og sover en time mere. Hun sover i vores seng og vågner en del gange, men falder som oftest i søvn igen, så snart hun lige har mærket at jeg er der endnu. Hun er dog begyndt at vågen og rode rundt og tigge om bryst osv, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at få hende over i egen seng og at hun sov igennem, men er det et dårligt tidspunkt?

Jeg starter på arbejde om 14 dage. De første 2 uger skal hun passes herhjemme af sin farmor og farfar, mens jeg starter i 50% stilling. Efter påske skal hun starte i vugggestue og vi har fri til at være med hele den første uge. Frem til august kan vi klare os med en 25 timers plads.

Det sidste lige i denne omgang: Jeg er bekymret for om hun får nok mad. Hun har nemlig fået egen vilje og bestemmer selv hvad og hvornår og hvor meget (stort set). Hun bliver tilbudt en del måltider:

kl 8, kl 9.45, kl 12, kl 14. kl 16 og kl 18. Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Er det for meget? Når hun ikke at blive rigtig sulten?

Hun vil helst spise selv, men jeg synes ikke der kommer så meget indenbords. Jeg supplerer i det omfang jeg kan komme til det med mos og grød. Skal vi bare stole på at hun får det hun skal have? Skal hun have noget andet, når hun ikke har spist aftensmad? (Den anden dag opførte hun sig mæt i forhold til det hun fik tilbudt, men jeg tilbød hende en portion havregrød for at tjekke, da jeg ikke kunne forstå at hun kunne være mæt – hun spiste 2½ dl !! - Er det en glidebane?)

Ja det blev lidt langt, men jeg har gået og samlet sammen lidt :-)

Glæder mig til at modtage dit svar

Med venlig hilsen
Karen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce