Annonce

Annonce

Svar: Kost - 7 mdr.


18. februar 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Jeanette

Det vil være en rigtig god idé at du begynder at tilbyde din dreng større variation af mad. Både fordi han har den alder han har, men også fordi det er vigtigt i forhold til at holde gang i hans mave.

Det er også vigtigt at du tilbyder ham vand af kop, du kan se om du en gang imellem kan få ham til at tage lidt vand af en flaske, for at se om det kan få hans væske indtag lidt op. Du kan evt. prøve med en kildevandsflaske, evt med tut. Det lyder ikke som om at han vil have modermælkserstatning, han kan sandsynligvis ikke lide smagen. Du kan naturligvis forsøge med lidt forskellige produkter for at se om han bedre kan lide noget end noget andet.

Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give ham mad, som du selv laver. Jeg synes du skal blande det lidt, det vigtigste er at han spiser. Om aftenen er det f.eks. oplagt at tilbyde ham mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser og at du sørger for at give ham så stor variation som muligt. Rester fra aftensmaden kan gemmes og gives til frokost næste dag.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give ham ris og lignende om aftenen. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Derfor må du mose det, så et passer til ham.

Det er er vigtigt at du også giver ham kød go fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Normalt anbefales ris og pasta først omkring 8 måneders alderen, men det handler mest om at børn først i denne alder er i stand til at tygge det. Da der ikke er gluten i ris, så må din dreng gerne få dette. Dog er der jo hvede i pasta og det betyder at han gerne må få ...


Annonce

... f.eks. moset lasagne, hvis han og I har lyst og mod på det, men du skal være opmærksom på hans samlede glutenindtag i løbet af en dag

Det har således noget at sige, hvad grødtyper du giver ham, om han får mange brødskorper i hånden osv. Det er vigtigt at man gradvist øger indtaget af gluten og ikke bare 'giver los', selvom barnet er fyldt 6 måneder.

Du må meget gerne give frisk frugt i hånden, hvis en moden pære eller æble er for svært, så prøv med et stykke appelsin, en stykke blomme, melon eller lignende og se om det er bedre. Ellers er det rigtig godt at tilbyde ham frugtmos og du kan give mos af alle frugter, eller lave mos af alle slags bær. Da han har problemer med hård mave, så vil det være rigtig godt at tilbyde ham frugtmos og meget gerne sveskemos. Det kan være som topping på en grød eller det kan gives efter et grøntsagsmåltid, som en slags dessert.

Med hensyn til jerntilskud, så er det vigtigt at du giver din dreng dette. Hvis du ikke gør det, så skal du aftale det med lægen. Det er rigtigt at 400ml mme vil sikre ham hans jernbehov og det er også rigtigt at jern virker forstoppende på maven, men det er stadig meget vigtigt. Du kan prøve med Babyfer fra Medic Team, du køber det på apoteket. Det er smagsneutralt pulver som drysses på en spiseskefuld frugtmos. Det vil måske virke anderledes på din drengs mave netop fordi det kan gives sammen med frugt.

Det er en god idé kun at tilbyde grød 2 gange dagligt og resten grøntsagsmos og så er det meget vigtigt at du stopper med at amme om natten. Det har stor betydning for din drengs indtag af mad om dagen.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes, sover lidt videre

Morgen 8: Havregrød eller flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca 9.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, evt. rest af mos fra aftenen i forvejen. Agurkestænger, brødskorper og lignende at sidde med selv, vand af kop

Puttes til middagslur mellem 14-15 med amning

Kan tilbydes vand, når han vågner af lur

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, kartofler moset med lidt sovs, små kogte blomkåls og broccolibuketter at sidde med i hånden, kartoffelbåde og lignende. Vand af kop. Evt. lidt frugtmos eller frisk frugt til dessert også for at holde gang i maven.

Puttes til natten med amning 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Skal så vidt muligt ikke ammes i dette tidsrum. Men skal lære at sove uden mælk, kan evt. tilbydes vand.

Jeg har forsøgt at lave en plan som passer med de tider du har givet mig for hvordan dagen ser ud hos jer nu. Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og viser hvordan du både får plads til mælken og meget mere rigtig mad, så vi på den måde kan få lidt gang i din drengs mave og få ændret lidt på søvnen:o)

Fortsat held og lykke, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce