Svar: Nægter grød
Kære Camilla
Det lyder som om at Bastian ikke bryder sig særlig meget om grød og det er helt okay. Lad ham holde en pause og se om ikke det så kommer, det kan godt være at han er interesseret i det hvis du venter et par uger og så forsøger igen.
I mellemtiden må du så forsøge med noget andet. Du skriver at han er glad for mad fra glas. Jeg tænker at det kan han måske også starte dagen med. Jeg ved godt at det ikke mætter på samme måde som grød, men man kan trods alt købe meget forskelligt. Hipp laver f.eks. forskellige frugtmos med fuldkorn og jeg tænker at hvis han nu kan lide dette og vender sig til det, så kan du stille og roligt få noget andet puttet i. Du kunne evt. forsøge så at blande det med lidt flerkornsgrød eller gå tilbage til risgrøden i en periode. På den måde ville du stille og roligt kunne få gang i den lidt mere grove og mættende grød.
Ellers er det jo et spørgsmål ...
... om at han stille og roligt bliver stor nok til også at få noget andet en gang imellem. Det kan være at starte dagen med en bolle, en portion yoghurt eller lignende. Så tiden arbejder også for jer:o)
Du kan prøve med hjemmelavet grød, du kan også købe industriel grød for at se om det gør nogen forskel. Grød er, som du skriver, rigtig godt at starte dagen med. Men en pause er også okay og så må du forsøge med noget andet. Det handler om at bibeholde hans interesse og lyst til mad og I skal væk fra det at han lige nu forbinder morgenmåltidet med noget ubehageligt. Det kan også tænkes at hans dagplejer vil kunne give ham grød, selvom I ikke kan derhjemme, fordi hele set-uppet hos hende er anderledes og derfor vil Bastian også reagerer anderledes overfor det hun serverer...
Så ro på, det skal nok gå:o) Hold fast i at han spiser godt på andre tidspunkter af dagen og at han er fuld at krudt.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

