Annonce

Annonce

Svar: Græder meget om aftenen


18. februar 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor til to

Tillykke med den lille pige:o)

Det er ganske rigtigt at små børn ofte græder mere om aftenen og det skyldes ofte at der om aftenen er mere uro i hjemmet. Især når man har en 3 årig, som man også skal tage sig af:o) Ud over hende, så kommer far jo også hjem fra arbejde, fjernsynet kører, maden skal laves, tøjet til næste dag findes frem, ordnes osv. Alle de der små huslige ting, som vi skal have gjort, men som giver en naturlig uro.

I løbet af dagen er det jo slet ikke sådan, her er meget mere stille og fred omkring jer og derfor er jeres datter også mere rolig der. Hun sover også længere stræk om dagen og får på den måde også bearbejdet alle indtryk på en anden måde end hun har mulighed for om aftenen.

Det er sådan at små børn på jeres datters alder, de hører alt. De har ikke det samme filter, kan ikke lukke lyde ude, ligesom vi kan. Når du hører radio, så hører du en sang, som du synger med på, du hører også det i radioavisen som er spændende, men det mellemliggende, det hører du ikke, hvis det ikke interesserer dig - du kan lukke det ude. Det kan jeres lille pige ikke - hun hører ligesom det hele og derfor skal der ikke så meget til, før det simpelthen bliver for meget.

Det er meget svært at lave faste rytmer og rutiner for et barn på jeres datters alder. Men I kan godt hjælpe hende til at finde roen ved at svøbe hende, putte hende med en sut og en sutteklud, lægge hende i liften med kaleche på, så den er med til at skabe en lille hule, hvor hun ikke bliver forstyrret. Det at blive pakket, svøbt og lullet i søvn, kan hjælpe hende til at koble fra overfor verden.

Hvid lyd er rigtig godt nogle gange, men ikke altid - ikke hvis det er mellem ...


Annonce

... alle mulige andre lyde. Måske vil det derfor være bedre at I stiller hende afsides eller går afsides med hende. Læg dig ind i soveværelset, når hun skal ammes - nedrullede gardiner, dæmpet belysning osv., lukket dør, så der er ro omkring jer. Prøv om I på den måde i en periode, kan give hende lidt pauser om aftenen, så hun får lov til at slappe af.

Tænk over at liften ikke skal stå hvor I er hele tiden, men at det er helt okay at hun en gang imellem ligger for sig selv. Beslut jer for en bestemt måde at gøre ting på - nogle gange så forsøger vi jo 117 ting, når barnet græder i håb om at et eller andet vil hjælpe - op til mor, ammes, skiftes, over til far, prøve med sut, ned i liften, op igen, prøve med en rangle, storesøster prøver også sød som hun er, tilbage til mor, brystet igen, ned igen, over til far osv. Naturligvis fordi vi håber at et eller andet har effekt og stopper gråden, men det eneste vi gør er at tilføre endnu flere stimuli, som faktisk er det hun protesterer mod.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Prøv derfor at holde jer til få og simple ting og tænk meget over at minimere de stimuli hun tilbydes sidst på dagen.

Hvorvidt din mælkemænge osv. har noget at sige, er svært for mig at svare på ud fra dig brev. Hvis du har indtryk af at hun reagerer om aftenen med gråd, fordi hun er overfyldt med mælk, så kan du godt forsøge at trække amningerne lidt. Normalt skal børn i den alder, dog have lov til at spise hyppigt og mange børn har jo i 4-6 ugers alderen et appetitspring, hvor de græder mere, virker mere søgende mod brystet fordi de har behov for mere mælk. Ved at blive lagt hyppigere til, så øges mælkemængden....

Jeg håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce