Svar: Søvnrytme - 4 mdr.
Kære Anja
Jeg tror såmen ikke at du gør noget forkert, jeg tænker at det er en sammenhæng af flere ting, som spiller ind hos jer.
Du kan godt, men den alder din datter har nu, forsøge at køre hende ind efter en lidt mere fast rytme og jeg tænker at du skal give hende grød 2 gange dagligt.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover videre
Morgen/formiddag 9: Grød med frugtmos, vand af kop
Tilbydes flaske med mme og puttes til formiddagslur ca 9.30-10, sover en times tid, som nu
Frokost 13: Flaske og puttes til middagslur derefter, sover et par timer, måske 2½
Eftermiddag 15.30: Flaske med mme og hente den store
Sover sen eftermiddag ca kl. 17, måske en times tid
Aften 18: Grød med frugtmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme ca kl. 19
Sen aften 23: Flaske med mme
Nat 24-06: Evt. flaske x 1 ...
... efter behov.
Når jeg læser din beskrivelse af din datters søvn om dagen, så sover hun ½ time om morgenen, en time om formiddagen, en time til middagslur, ½ time tidlig eftermiddag, måske ½ time eller lidt mere sen eftermiddag og så går hun tidligt i seng - sover måske fra klokken 18 til næste morgen kl. 05.30.
Det vil sige at hun sammenlagt om dagen sover 3½ time og om natten sover 11½-12 timer, altså ca 15 timer i døgnet, hvilket er hendes søvnbehov. Hun sover altså det hun skal. Det du kan ændre på er således tidspunkterne for søvn, så du forsøger om du kan få hende til at sove et lidt længere stræk, når hun sover (især middagslur), så hun ikke powernapper så mange gange. Men samlet set er hun dækket ind og det er jo et eller andet sted rigtig fint, at hun er i stand til selv at styre det på denne måde...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

