Annonce

Annonce

Svar: Hun vil IKKE sove


18. februar 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Hvorvidt det er passende for jeres datter først at blive puttet kl. 21 afhænger helt af, hvordan hun i øvrigt sover i løbet af dagen. Hvis hendes samlede søvnbehov er dækket på den måde, er det jo helt naturligt at hun protesterer mod at skulle sove.

De fleste børn på din datters alder, vil have behov for at sove 2 lure dagligt, længden af disse lure varierer meget, netop afhængigt at hvorlænge barnet sover om natten. Børn kan derfor sove mellem 2½-4 timer i løbet af dagen - og om natten sover de ofte 11-12 timer - sammenlagt dog ca 14 timer i døgnet.

Det vil ofte være sådan at børn på din datters alder sover en kort formiddagslur, ofte er den ikke på mere end 45-60 minutter og til middag sover de så måske 2 timer. Det passer så meget at barnet kan blive puttet omkring kl. 20 og stå op igen omkring kl. 7.

Du skal derfor se på hvordan din datter sover i løbet af dagen for at vurdere om hun først er putteklar omkring kl. 21.

Med hensyn til om det bliver et mønster, det med at tage hende med ind i stuen igen, så taler Søren Berg som er en af vores søvnspecialister i Danmark, om at der kører et ...


Annonce

... søvntog og at man skal springe på, når toget kommer forbi. Hvis man ikke kommer på toget, så må man nogle gange vente til det næste tog kommer forbi. Det tager måske 45 minutter, så viser barnet atter træthedstegn og man kan forsøge at putte igen. Lykkes det heller ikke denne gang, så må man atter tage barnet ind i stuen og så vente til næste søvntog kommer, her går der måske 20 minutter og så kan man atter forsøge. Det er således et spørgsmål om at springe på søvntoget, når det er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover så er det også sådan at laktosen/sukkeret i modermælk nogle gange virker som speed på børn i den alder, når du ammer hende, så falder hun altså ikke til ro, men bliver derimod lige speedet op med en gang sukkermælk... Derfor kan man overveje om du skulle forsøge at undvære amningen inden putning, i stedet tilbyde en kop sødmælk eller vand og en banan at spise. Det er sådan at banan indeholder serotonin, som får kroppen til at slappe af og får barnet til at blive rolig. Samtidig med at det jo er let at spise, selvom man er træt og så mætter det på en god måde i maven.

Jeg håber mine tanker hjælper jer videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce