Svar: Endnu et spørgsmål om søvn - 16 mdr.
Kære Christina
Tak, jeg har det godt:o)!
Okay, nu skal vi så lige holde fast i de gode ting og i dag er det jo at lillepigen faktisk lægger sig til at sove i sin seng. Som jeg læser dit brev, så falder hun ikke i søvn siddende klinet op af dig, men falder i søvn i sin seng. Super fint.
Når hun så vågner, sandsynligvis af en drøm, så græder hun og har behov for jeres nærhed og kontakt for at sove videre og den synes jeg selvfølgelig at I skal give hende.
Da I lige nu står for en flytning, så synes jeg det er fornuftigt at lade hende komme ind til jer om natten, hvis I så alle sover bedre der. Men det vil fortsat være rigtig godt og vigtigt, at I forsøger at få hende til at sove i sin egen seng, at hun fortsat lærer at falde i søvn der, - også selvom I flytter.
Hvis hun det nye sted fra starten lærer og forbinder det at skulle sove med jeres soveværelse og ikke sit eget nye værelse, så bliver det ekstra svært at få hende ud derfra. Også fordi hun, når hun er omkring 1½ år gammel, vil komme i gennem en udviklingsfase, som vil give mere uro om natten. Derfor er det godt at holde fast i at hun skal sove på sit eget værelse i sin egen seng og at hun trygt kan ...
... gøre det, fordi I er der og passer på hende.
Med mindre I har det sådan at I synes det er fedt at I alle sammen ligger sammen, for sådan sover I alle bedst. Så køb en seng der er stor nok til det... :o)
Hvor længe sover hun, når hun sover sit første ryk? Hvis hun vågner første gang inden du selv er nået i seng, kan du så evt. tage hende med ind i din seng, få hende til at falde til ro der og så når du selv går i seng, flytte hende tilbage til sin egen seng igen... Det er selvfølgelig en lidt alternativ måde at gøre det på, men med Florasofie skal det måske gøres sådan, det vil måske gøre hende mere tryg..
Det er rigtig dejligt at Flora er begyndt at gå. Tillykke med det? Kan du mærke at det har givet hende en mental ro? Ellers vil det forhåbentlig komme i løbet af de næste par måneder, det at hun kan mærke at hun kan følge efter dig, når du går, at hun ikke behøver være alene, men selv kan bevæge sig rundt for at få kontakt - det må og vil hjælpe både hende og dig... hvis det er nogen trøst, så tænker jeg at tiden arbejder for jer.
Hvor skal I flytte hen? Bliver det godt - det er jeg sikker på. Det skal nok gå alt sammen, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

