Annonce

Annonce

Svar: Min temperamentsfulde datter skriger ved brystet


24. februar 2004

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anja

Kort forklaret, så er det sådan at når din datter bliver lagt til brystet, så sendes der nogle impulser til din hjerne om at mælken skal begynde at løbe og så starter nedløbsrefleksen og mælken kommer. Din datter skal således sutte lidt, have tålmodig til at vente og synke den mælk der kommer, sutte igen, vente og synke. En normal rytme vil således være: sutte sutte sutte, pause pause, synke synke, sutte sutte sutte, pause, synke osv. Det sker under hele amningen og ikke kun når man lige lægger barnet til.

Derudover så er det vigtigt for dig at vide, at hvis du sidder og spænder, simpelthen fordi du ved at din datter lige om lidt slipper og begynder at græde, så forlænger du den tid der går fra hun sutter til mælken løber. Det er derfor utroligt vigtigt at du slapper godt af, tænker på at mælken skal løbe, så du rent psykisk også hjælper mælken frem.

Jeg vil foreslå dig at du med det samme får fat i en syntocinon-spray. Den er på recept, så du skal gennem lægen. Et pust med sprayen i hvert næsebor før amning hjælper nedløbsrefleksen igang. Det kan derfor være en rigtig god idé, da din datter lyder til ikke helt at have tålmodighed nok til at vente:o)

Derudover så kan det være en god idé at du forsøgte at lægge hende til, når hun ikke var så sulten. Jeg ved godt at du skriver at hun bliver sur, hvis hun ikke føler sig sulten nok; men samtidig skriver du at hun sover 6-8 timer eller 4-6 timer af gangen. Det er naturligvis dejligt, hvis hun tager et langt træk om natten, og hvis det er på dette tidspunkt at den lange lur ligger, så bibehold den, men hvis den ligger om dagen, så vil jeg foreslå dig at du forsøger at lægge hende til hyppigere i dagtimerne. Du behøver ikke vække hende direkte, men du kan forsøge at tage hende op, når hun har sover ca 4 timer og så lægge hende tl brystet, imens hun stadig er 'let' sovende.

Med hensyn til flaske, så er der altid en risiko for at hun vil foretrække flasken fremfor brystet, simpelthen fordi det er nemmere at spise af flaske,- hun skal ikke arbejde så hårdt for føden. Nogle børn bliver også forvirrede af den forskellige sutteteknik der er på bryst og flaske, men da din datter er så gammel, som hun trods alt er, tror jeg ikke det vil forstyrre hende så meget.

Hvis I ...


Annonce

... forsøger med en flaske, så kan det være en god idé at far giver den, simpelthen fordi han ikke lugter af mælk. Forsøg med forskellige flaskesutter, nogle gange er det de helt billigere almindelige sutter at barnet foretrækker. Jeres datter skal ligge i armene som hvis hun bliver ammet. Flaskesutten skal være fyldt med mælk og samtidig skal I forsøge at pege suttespidsen op imod ganen, hvor sutterefleksen sidder. Flaskesutten skal forholdsvis langt ind i munden.

Hvis du vælger at give flaske, så vil det være en god idé at du lægger din datter til brystet først, så hun fortsat får stimuleret dig; men du skal vide at din mælkeproduktion højst sandsynligvis vil gå ned, hvis du jævnligt supplerer med flaske og det synes jeg er synd. Ud fra din beskrivelse lyder det jo som om at din datter trives på din mælk.

Derudover så synes jeg det vil være lidt ærgeligt at du begyndte på erstatning, når du selv er multiallergiker. Hvis du vælger at give erstatning så skal det være enten 'Profylac' eller Nutramigen. Det er dyre erstatninger, som du får på apoteket, men det eneste der kan anbefales til børn med risiko for allergi. Har din datter en gang fået almindelig erstatning er det lige meget, så er der ikke grund til at gå over til de specielle produkter, man kan sige at så er løbet kørt:-(


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det bedste ville være om du evt. kunne malke lidt ud og så give din datter din mælk. På den måde kunne du både stimulere til mere mælk, give din datter det bedste for hende, få hendes temperament til at falde lidt fordi det måske er nemmere for hende at spise fra flasken og samtidig bibeholde en amning, som I jo et eller andet sted begge er glade for:o) Hvis din datter hører til de børn som bare har et godt sovehjerte og bliver ved med dette, så er der jo intet i vejen for at du evt. malker ud, et par timer efter amning. Når hun så melder sig igen efter endnu et par timer, så har du allerede dannet 70 pct af mælken igen. Brystet vil således ikke være 'tomt'.

Til sidst vil jeg lige sige at mange børn omkring 12 ugers alderen har det der hedder appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at de har behov for mere mad, så det kan måske også være derfor at din datter er lidt utålmodig.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt mere på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce