Annonce

Annonce

Svar: Mad og udvikling


19. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lena

Tak for dine ord til mig - jeg har skam ikke holdt ferie, selvom brevkassen var lukket. Jeg er ved at skrive en bog, så det blev vinterferien brugt til:o)

Det lyder som om at Magnus stortrives og har det rigtig dejligt:o) Det er rigtigt at du nu hvor han er blevet 6 måneder, meget gerne må begynde med lidt mere smag og variation og det er vigtigt at maden tager mere og mere udgangspunkt i det I spiser.

Det er rigtigt at det er en god idé at gøre maden lidt mere grov. I første omgang, så tænker jeg at det at du nu skal til at komme lidt kogt kød og fisk i mosen, naturligt vil give mosen lidt struktur, så den ikke er helt lind og derfor behøver du ikke også mose med en gaffel. Det kan du begynde på omkring 7 måneders alderen.

Når du skal give ham kød og fisk i mosen, så det det ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Børn kan tit godt lide de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give ham ris og lignende om aftenen, det vil også gøre at han skal tygge lidt og lidt ris i en grøntsagsmos kan også være med til at gøre den lidt grovere og på den måde lære ham at tygge og arbejde med maden på en anden måde. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Derfor må du mose det, så det passer til ham.

Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give ham mad, som du selv laver. Nogle gange er det praktisk at bruge det man køber, om aftenen er det oplagt at tilbyde ham mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser og at du sørger for at give ham så stor variation som muligt. Rester fra aftensmaden kan gemmes og gives til frokost næste dag.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, ...


Annonce

... pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes

Morgen kl. 7.30-8.00: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Lidt frugtmos, sidde med lidt brødskorper og lignende i hånden, gnaske i og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske en times tid

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, Sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop

Ammes og puttes ca kl. 13, sover måske 2½-3 timer

Eftermiddag 16: Ammes og sidde i sin høje stol, får lidt frisk frugt, appelsinskiver, melon, en moden pære eller ligende i hånden, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Springe powernap over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Mere og mere udgangspunkt i jeres mad, mad som smager af noget. Sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og ligende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes

Nat 23-05: Så vidt muligt ikke amning, men sove.

Med hensyn til Magnus' opvågninger om natten, så tænker jeg at det hænger sammen med at han sover ret meget i løbet af dagen. Han sover lang middagslur og powernapper ofte derudover. Derfor vågner han naturligt om natten, fordi han faktisk sover hvad han behøver om dagen og aftenen.

Det er rigtigt at børn i Magnus' alder godt kan vågne og ligge og pludre om natten - der er stille og de elsker at ligge og høre deres egen stemme. Det er en del af udviklingen. Så længe han ikke er ked af det, eller ønsker at I skal underholde ham, så er det jo også fint nok, jeg tænker at i takt med at han ændrer søvnrytme om dagen, så vil det også påvirke hans søvn om natten.

Med hensyn til at trille, så vil de fleste børn starte med at trille fra mave til ryg og vil først derefter trille fra ryg til mave. Magnus har derfor gjort det lidt omvendt og det er helt okay, sådan kan det også være.

Han lyder ikke til at mangle noget, men lyder til at være rigtig godt med i sin motoriske og verbale udvikling. En super skøn dreng, som trives rigtig godt. Han lyder meget alderssvarende i det du fortæller - dejlig dreng:o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce