Svar: Tommelfinger
Allerede under graviditeten ligger det lille barn og øver sig i at sutte og bruger her sin tommelfinger. Det er derfor helt naturligt at mange børn foretrækker deres tommelfinger frem for en sut og i mange tilfælde kan den også være lige så god.
Spørger man tandlægerne er de ikke så glade for at børn sutter på tommelfinger, da den kan medføre at barnet ændrer tandstatus og f.eks. får overbid, men som regel skal barnet dog sutte meget og længe på finger, for at dette bliver et problem.
Derudover så kan man sige at det at sutte på tommelfinger er mindre hygiejnisk og det er sværere at få barnet til at holde op med dette, i forhold til at stoppe med en sut, da tommelfingeren jo altid er lige ved hånden og derfor nærliggende at bruge.
Når jeres datter sutter på sin finger, så er det fordi det har en beroligende effekt, på samme måde som al mulig anden sutten. Det giver hende en følelse af tryghed og for hende er det helt naturligt.
Skal man holde sig til tandlægernes råd, så kan det være en fordel at tilbyde barnet en sut i stedet. Jeres datter er dog ved at være så gammel at der ikke er grund til at introducere en sådan på nuværende tidspunkt, men det kunne måske være et forsøg ...
... værd.
Jeg er helt sikker på at hendes tiltagende sutten på finger også hænger sammen med at hun er blevet storesøster. Nogle børn reagerer med at gøre sig yngre end de er, når de kommer en lille ny. Sørg for at inddrage jeres datter så meget som muligt i de dagligdags ting, så hun føler sig stor og værdsat. Hun kan f.eks. hjælpe med at dække bord, hjælpe til med at finde vaskefad og tøj frem til den lille og sidde ved siden af og få læst historie, når den lille ammes.
I skal ikke tvinge hende til ikke at sutte på finger eller begynde at give hende forskellige ingredienser på fingeren som smager dårligt - jeg tror ikke på at det virker. Når hun sutter på finger så ved hun at hun får jeres opmærksomhed. Jeg tror derfor det virker bedre at give hende opmærksomheden og trygheden på en anden måde, så behovet for dette bliver dækket.
I kan også forsøge at introducere en 'tryghedsbamse' eller lignende i stedet og så på en rolig måde minde hende om at hun har totten i munden og kan hente bamse i stedet.
Derudover vil jeg sige at hun sandsynligvis vil vokse fra det. Hendes fingre tager ikke skade og de skal nok blive 'normale', når hun holder op med at sutte.
Held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

