Svar: Foretrækker sin far
Kære Helle
Tak for dit ærlige brev omkring jeres forløb og hvordan I har haft det og stadig har det.
Min første tanke er at der jo er en naturlig årsag til at jeres dreng foretrækker sin far. De to har af forskellige årsager været nødt til at bruge meget tid sammen og derfor søger din dreng sin far. Jeg kan læse ud af dit brev, at far generelt har været meget på og omkring jeres søn, fra han var ganske lille og som du sikkert ved og kan se - så er fædre jo ligeså gode omsorgsgivere for børn, som vi mødre er...:o)
Den symbiose der er mellem far og søn er derfor et eller andet sted naturligt, de giver også hinanden noget særligt fordi de er samme køn, - far leger måske lidt vildere lege og det gør ham måske lidt sjovere og mere interessant. Hvor du som mor måske er lidt mere til nusse, kærtegne og hygge og noget af det, som din dreng i øjeblikket, på grund af sin alder, ikke søger så meget.
Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du taler med din mand om hvordan du har det og at I sammen finder ud af, hvordan du kan komme mere på banen. Det er jo en balance, for der er ingen tvivl om at jeres dreng har brug for jer begge og for det I som mand og kvinde hver især kan give ham.
Det er helt normalt for jeres drengs alder, at han nu skal til at vende sig mere ud mod verden og fjerne sig lidt mere fra sine forældre - blive lidt mere selvstændig. Hvis din dreng har været og er meget tilknyttet til sin far, så vil det således være normalt at han nu, med den alder han har, bevæger sig lidt mere væk fra far og vender sig mere mod dig og modsat - børn som er meget knyttet til mor, vil i denne alder begynde at vende sig mere mod deres far. Han skulle meget gerne begynde at ...
... opleve sig selv som en afgrænset person og så småt begynde at prøve grænser og dermed også afprøve sin selvstændighed. Dette netop ved at vende sig lidt mod den ene og den anden.
Det betyder ikke at han ikke vil foretrække sin far i mange situationer, og at han på den måde godt vil kunne have et hierarki, fordi far i en periode, måske har været den der har givet ham mere kontakt. Han vil altså naturligt have behov for sin far, når han skal sove, fordi det kender han og føler sig mest tryg ved, men han vil i andre situationer også foretrække dig.
Det er i den forbindelse meget vigtigt at du og din mand taler om hvordan far kan overlade mere til dig. og derfor er det rigtig rigtig godt, at du fortæller at far en gang imellem siger at "mor kan læse bogen" eller hvad det nu kan være. Det er super godt og rigtig vigtigt og det synes jeg I skal blive ved med. I skal altså tale om, hvordan I i hverdagen kan få dig mere med på banen.
Det vil i den forbindelse også være rigtig godt, hvis du kunne begynde at gå til noget og lave noget med din søn, som kun er du og han. Det kunne være at gå til babysvømning, gymnastik eller bare afsætte nogle timer en fast dag om ugen, hvor I går ture i skoven, bager boller sammen eller hvad I nu kan finde på - bare du og han. Du/I skal altså prioritere at du får den tid sammen med din dreng og at I er på tomandshånd.
Det kan også være at far har behov for at komme lidt ud sammen med nogle venner en aften, lave noget andet, tænke på sig selv og den mulighed skal også være der. Du kan sagtens styre det hele derhjemme og det skal I naturligvis gøre og skabe mulighed for.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

