Brev:
Igang med ske

Kære Helen
Min datter Molly på næsten 6 måneder vil ikke have skemad. Hun klemmer læberne tæt sammen oftest fra første mundfuld, og hvis jeg lige får lirket lidt ind bliver det spist, men er langt fra nogen nydelse (fnyser og ser halvulykkelig ud).
Vi introducerede grød og mos for halvanden måneds tid siden og har allerede holdt en pause da det slet ikke fungerede for hende. Hun lagde ud med at ta rimeligt fra, men blev hurtigt træt af det og efter 14 dage med sammenknebne læber holdt vi pause i en god uges tid før vi begyndte igen - med samme resultat.
Sjovt nok virker hun interesseret i vores mad. Hun vil gerne ha fx ærter som jeg maser fra min egen aftensmadstallerken og giver hende med fingrene. Hun er også glad for en brødskorpe eller en klods af et æble eller en gulerod. Hun vil også gerne ha te fra en kop. Så hun er altså ikke helt uinteresseret i mad generelt.
I sidste uge var vi hos lægen hvor hun blev målt og vejet. Lægen mener at vi skal se at have gang i den skemad, da hun er temmelig tung (5 1/2 måned 8.3 kg). Det presser mig kan jeg mærke, men jeg er på bar bund omkring metoden. Jeg ønsker jo at det at spise skal være en god oplevelse og en nydelse for hende, men lige nu er det fejlslagne forsøg dag efter dag.
Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal presses men motiveres i en atmosfære af smil og selvfølgelighed omkring det at spise. Det virker bare ikke! Endnu i hvert fald. Hertil kan siges at min søn på 4 var af en helt anden spiselyst som baby, fra første færd var han med på ideen og spiste næsten alt hvad vi lavede. Min mand som elsker at lave mad eksperimenterede i køkkenet og vi har idag en dreng som spiser alle mulige ting lige fra tofu til broccoli og hvidløgsdressing! min søn blev ammet i et år og fik aldrig en eneste flaske - betyder det noget?
Lidt om Molly og mad i øvrigt: De første tre måneder blev hun ammet og fulgte sin egen kurve men var lidt petit. Jeg måtte desværre gå over til flaske, da jeg ikke kunne producere nok til hende. Set i bakspejlet var problemet nok også jeg ikke havde mulighed for at give amningen den prioritet det krævede. Jeg har en søn på fire og en mand som arbejder i en anden del af landet og derfor er væk 2-3 ...
... døgn om ugen. I de perioder hvor min mand var væk var det derfor svært at være alle steder, og da det jo også var en følsom periode for vores store dreng kunne jeg ikke lide at sætte ham "på vent" hele tiden.
Hun blev meget forelsket i flasken, den gjorde hende hurtig mæt og efter uger med gråd, mavekneb og urolig søvn begyndte det at vende. Overgangen gav ingen problemer. Indenfor den sidste måned er hun virkelig begyndt at spise meget (over 1 liter i døgnet, hun spiser stadig hver 4-7. time om natten). J
Jeg ammer slet ikke mere og har oplevet det som en virkelig hård erkendelsesproces at måtte gå over til fuld flaskemadning - men det er en anden historie.
Lidt "fakta" om spisning: Da Molly ikke kan sidde selv endnu får hun mad i sin skråstol. Ikke optimalt, den gynger og hun sidder væk fra os andre nede på gulvet. I forsøget på at skabe en fast rytme tilbyder vi hende morgenmad ca 7.00 når "huset" vågner (grød af majs eller boghvede lavet på mme og med frugtmos på). Som nævnt går der kun et par skefulde max før hun bliver ked af det og så får en flaske. Resten af dagen får hun flaske. om aftenen ca 17.30 hvor resten af familien spiser tilbyder vi hende mos. typisk kartoffel, yams, broccoli eller/og gulerod. Hun spiser en lille smule nogen aftener, især hvis den er tynd a la suppe. Vi prøver også at stimulere interessen ved at lade hende "lege med" fx et hårdkogt æg, mærke på det, klemme på det osv. hvilket hun nyder.
Nå, håber du kan få lidt ud af dette her. Jeg efterspørger altså lidt metode og måske også et vink om hvor alvorligt jeg skal tage det lægen siger. Han mente nærmest at vi skulle sulte hende lidt forsigtigt for at vise at vi mener det med skemaden alvorligt. Det er jeg altså ikke vild med, jvf. min indstilling til det at spise. Og hun bliver jo bare ked af det.
Ellers er der tilbage at sige at Molly er en rigtig glad, sund og rask baby som ruller rundt på gulvet, er meget aktiv, elsker selskab, elsker sit bad, får frisk luft dagligt og er tryg og nem at få til at sove. Hun er født hjemme i et stort fødekar og det gav en rigtig dejlig start på livet for os alle.
På forhånd tak, jeg ser virkelig frem til dine tips og din mening om det hele.
Dorthea
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor