Svar: Aktivering og leg 9 mdr?
Kære Charlotte
Tvillinger er som alle andre børn forskellige og de udvikler sig forskelligt. Der skal være plads til forskellighed.
Hvis du gerne vil have din søn til at kravle, så er du nødt til at lægge ham på gulvet, hvor han kan lære at rulle og krybe. Netop det at bruge gåstol kan medføre at barnet ikke har lyst til at være på gulvet og derfor springer det vigtige krybe-kravlestadie over. Gør det derfor sjovt og spændende for din søn også at være på gulvet.
Til begge børn vil det være godt at få en lufttur. At blive gynget og 'svunget frem og tilbage' både kilder i maven og udvikler balancen. Når I tumler og leget vildt skal det naturligvis ske på børnenes præmisser og ved at aflæse deres ansigtsudtryk kan du se, hvad de bryder sig om.
Når børnene ligger på maven, så hjælp dem fremad, ved at presse på fodsålerne. Hvis din søn slet ikke er vandt til at være på maven og derfor ikke kan komme op i strakt arm, så må du hjælpe ...
... ham til dette først og også hjælpe ham til at trille. Hvis din datter er i stand til at komme op i strakt arm, så kan du evt. forsøge at hjælpe hende med at komme op på alle fire og rokke frem og tilbage.
Brug dig selv, når i leger og lad børnene kravle rundt på dig. Tril bold med dem, som de selv skal tage og skubbe til. Lad dem lege med køkkenting og gerne noget der larmer lidt. Leg ride ranke og andre sangleje, hvor du bruger både dem og dig selv. Leg gemmeleg, hvor du kravler om bag ved noget og kommer frem 'bøhh' og se om du kan lokke dem til at finde dig eler bevæge sig mod dig. Vælg legetøj som bevæger sig, har lyde og som kan åbnes, puttes ind i hinanden osv. Brug musik som redskab til at bevæge sig, både hvor du selv danser med børnene, men også hvor du hjælper dem til at bevæge sig til musikken.
Alt hvad du laver skal naturligvis tilpasses hvert enkelt barn og det udviklingstrin, hvor barnet er.
Held og lykke med dem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

