Annonce

Annonce

Svar: Søvn og skemad


21. februar 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og jeg vil starte med at kommentere din slutbemærkning om at det er rart at skrive og bede om et råd, for så har du selv gjort noget! Det er jo lige sådan det er... Når I forældre skriver til mig, så tænker jeg at det ofte er en hjælp i sig selv at få skrevet tingene ned, få sat ord på, hvad det er som er svært og så følelsen af at bede om et råd, for så har man gjort noget, så er man ikke lige glad, men vil gerne gøre det godt - det tror jeg er utroligt vigtigt.

Når jeg så svarer, så kan I få mine tanker omkring jeres situation. Det betyder ikke at I skal gøre som jeg siger eller bruge alt, men at I kan vælge til og fra og bruge det I synes vil være godt for jer.

Når jeg ser dine tanker og din beskrivelse af din lille dreng, så lyder han til at være sulten. Han er kommet rigtig godt igang med skemaden og spiser gerne store portioner. Du giver ham dog en del frugtmos, som ikke er det der mætter allermest og jeg tænker at du skal begynde med lidt mere mættende mad som rigtig grød og grøntsagsmos. Derudover tænker jeg at det er vigtigt at han fortsat får mælk i løbet af dagen. Hans mælkebehov er fortsat stort og jo mere mælk om dagen, jo mindre om natten. Derfor vil det f.eks. ofte være godt at tilbyde ham 1 dl. grød/mos x 3 dagligt, så der er plads i maven til mælken efterfølgende, i stedet for at tilbyde ham 1½ dl x 2 - selvom det madmæssigt giver det samme.

Jeg tænker også umiddelbart at hans madindtag vil have betydning for hans søvn om formiddagen. Og med hensyn til det med at sove igennem, så er det faktisk først efter 6 måneders alderen at jeg siger at børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk om natten, men vil være i stand til at tage deres behov om dagen. Og at sove igennem er 6 timer - det vil sige at det vil være helt normalt at børn i 6 måneders alderen har behov for en amning sen aften f.eks. kl. 23/24 og så sover til næste morgen kl 05/06.. Det er altså amningen midt nat man ofte kan undgå.

Igen er der jo også børn som slet ...


Annonce

... ikke kan spise sen aften og som så melder sig om natten kl. 01, hvorefter de så kan sove til næste morgen tidlig og vågner med amning kl. 7 f.eks. Det kunne måske være passende for jer.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06.30-7: Ammes og dagen begynder stille og roligt

Morgen/formiddag 9: Grød af ris, majs, hirse, boghvede med frugtmos som topping og vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske 1 times tid, hvis han har fået både grød og modermælk.

Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14 og sover her lidt længere, gerne et par timer.

Eftermiddag 16: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Powernapper evt sen eftermiddag.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 20 (tidspunktet afhænger af hvad tid powernappen sen eftermiddag ligger og om der er nogen powernap)

Sover evt. sit lange stræk fra kl. 20-01.30, hvor han så vågner, ammes og så sover videre til næste morgen tidlig.

Når han vågner om natten så er det således stadig et reelt behov for mælk, men du kan naturligvis godt forsøge at gå ind og se om du ved at tilbyde mere mad og mælk i løbet af dagen og sen aften, kan få ham til at sove mere sammenhængende om natten.

Som du kan se ud af planen så er 2-3 lure også normalt, mange børn er omkring 6 måneder inden de begynder at kunne springe den sene powernap over.

Hans lyst til verden, pludren osv er helt fin og alderssvarende og det er helt normalt at børn i denne alder ikke vil overgive sig til søvnen - det er som om de bare vil opleve og suge til sig af verden og det er helt okay. Naturligvis så længe at de er glade og tilfredse. Hertil hører dog også at børn jo netop i denne alder har et udviklingsspring, hvor de udvikler sig både mentalt og motorisk og disse perioder, som nogen kalder tigerspring, er fyldt med lidt mere pjevs og generel utilfredshed.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce