Svar: Mos eller grød
Kære Charlotte
Hipp mme fås også i Danmark og er et fint og godt produkt.
Når man starter med skemad til et barn som kun er 4 måneder gammel, så er det normalt en god idé at starte med en grød. Grøden kan gøres mere eller mindre tyk, alt efter hvad der nu passer barnet bedst.
Du skal starte med grød som ikke indeholder gluten og derfor vil det være godt at du begynder med risgrød, majsgrød, hirsegrød eller boghvedegrød. De to førstnævnte er meget milde og meget linde i konsistensen, de to sidstnævnte er det man kalder for "fnugget" i konsistensen fordi de er lavet på flager.
Det vil være fint at starte med en ren grød uden tilsætning af frugt, men i takt med at barnet spiser mere og mere og har behov for lidt smagsvariation kan man tilsætte lidt frugtmos som topping.
Til at begynde med tilbyder man barnet 4-5 tsk og giver samtidig lidt vand af en kop ved siden af. I Danmark behøver man ikke koge vandet efter 4 måneders alderen med mindre man har privat vandboring, hvordan det er hos jer, tør jeg ikke sige, men I kan f.eks. godt give jeres dreng kildevand fra flaske uden at koge det først.
Selvom han kan spise mere end 4-5 tsk så skal I ikke give ham mere, det er vigtigt at han ikke får hård mave og at hans tarmsystem kan følge med. Det er også en god idé at følge efter med lidt mme.
Det er en god idé at tilbyde ham skemaden i løbet af dagen, gerne omkring frokosttid, så han har sovet formiddagslur, er rimeligt frisk og har overskud til det. Samtidig på et tidspunkt hvor han ikke er alt for sulten, for så vil han kun flasken.
Mange forældre tror at de skal fylde barnet ekstra op med skemad og flaske til natten, men i begyndelsen vil det kun give mere urolige nætter fordi barnets tarme så arbejder på højtryk for at nedbryde al den mad. Derfor er det bedre at fordele det lidt ud over dagen. En gang ...
... skemad til frokost og så bibeholde vællingen til natten vil være rigtig fint.
Øg ham stille og roligt i mængde over flere dage, når han når op på at kunne spise en lille dl. grød og det går rigtig fint, maven fungerer osv. så kan I begynde at tilbyde ham to gange dagligt - her vil han måske være omkring 5 måneder gammel og her vil det så være passende at det andet skemåltid er grøntsagsmos. I kan lave grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager.
Vær opmærksom på at indtaget af mælk vil være det samme som hidtil, skemaden vil komme ud over mælkeindtaget og vil på sigt derfor mætte lidt mere. I takt med han begynder at spise mere og mere skemad, så vil mælkeindtaget automatisk nedsættes. Det vil sige at han så spiser lidt mindre af den flaske som han tilbydes efterfølgende. Men sådan er det ikke i begyndelsen.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme og sover lidt videre.
Morgen 8.30: Flaske med mme
Sover formiddagslur
Frokost 11-11.30: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, - evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Tilbydes flaske med mme ca kl. 12
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme
Sover sen eftermiddagslur
Aften 18: Her kan I begynde med grøntsagsmos, udgangspunktet er de grøntsager I selv spiser om aftenen, vand af kop. Begynd når grøden fungerer godt.
Flaske med vælling kl. 19-19.30
Puttes til natten
Sen aften 23-24: Flaske med vælling eller mme
Nat 24-05: Evt. flaske med mme
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Læs i øvrigt mine artikler om skemad, som du finder i min artikelsamling. Du kan også på sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk downloade bogen "Mad til spædbørn og småbørn", som er den danske sundhedsstyrelses retningslinier for skemaden.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

