Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn søges - 12 mdr


26. februar 2004

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære MV

Hvor må I være trætte allesammen også jeres søn:o)

Som du beskriver jeres situation, så vil jeg foreslå at jeres søn atter bliver puttet i sin egen seng. Det er vigtigt for jer alle, at han lærer at sove her. Sørg for at have et fast putteritual hvor I gør det samme aften efter aften. Det genkendelige skaber tryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ligger med armene ud efter jer og kalder, så skal I naturligvis tage ham op, trøste ham og putte ham igen. I en sådan situation nytter det ikke noget at gå fra ham og lade ham græde i flere minutter, for han er bange og føler sig forladt og har brug for at I som forældrene forstår det og reagerer på det.

Hvis hans gråd ikke er ulykkelig, men snarere et udtryk for at han gerne vil underholdes længe endnu og I ved at søvnen er bedst for ham, så kan I godt putte ham og gå. Herefter kan I bruge det der hedder se-til metoden, hvor I så gentagne gange vender ind til ham for at vise at I er der, at han godt kan føle sig tryg, men at I mener at nu skal han sove. Jeg plejer at sige at 3 minuter er et passende interval.

Med hensyn til sut om natten, så er sutten jo en god måde for jeres dreng at falde i søvn med. Men der er altid en risiko for at barnet vil vågne flere gange i løbet af natten, for at få sutten, når den tabes. Naturligvis med det det resultat at I ligger med det ene ben ude af sengen og sutten i hånden, for at være 'klar' og det er jo uhensigtsmæssigt:o) I kan trække en stofble igennem sutten og på den måde hjælpe jeres søn til bedre at finde den selv, når han vågner.

Derudover så vil det at jeres søn er begyndt i dagpleje også ...


Annonce

... betyde at han om dagen oplever mange nye ting, som han vil bearbejde om natten. Omkring 1 års alderen begynder mange børn også at få mareridt. I skal derfor være opmærksomme på om han vågner fordi han drømmer. Hvis han vågner med et skrig og har drømt, så må I give plads til ham i jeres seng; men hvis han egentlig ikke er rigtig vågen så kan det være en god idé at hjælpe ham til at finde ro igen. Evt. give ham lidt at drikke, hjælpe ham med at skifte side og blive puttet igen.

Når han sover uroligt skal du derfor vurdere, hvad uroen skyldes. NOgle gange vil det være nødvendigt at du tager ham op og han får lov til at sove videre inde hos jer og andre gange vil han selv kunne lægge sig til at sove igen, så lige at afvente lidt kan være den bedste løsning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der findes to bøger som forældre diskuterer meget i øjeblikket. Den ene hedder "Godnat og sov godt" og hælder meget til teorien om at børn skal 'græde' sig i søvn. Der er nogle gode beskrivelser om faste vaner og rutiner i bogen, som du kan drage nytte af, men principperne er jeg ikke tilhænger af. Den anden bog hedder "The no-cry sleep solution" og er i den modsatte grøft, at børn ikke skal græde sig i søvn. Bogen er endnu ikke oversat til dansk, men er skrevet på engelsk. Den er netop kommet itl Danmark og kan købes i polyteknisk boghandel på DTU i Lyngby. Også her kan du finde gode forslag til, hvordan du får din søn til at sove og vel at mærke uden gråd.

Hvad du mener er bedst for dit barn, skønner du selv, men en blanding af de to bøger var måske en mulighed for jer.

Håber I kan bruge nogle af ovenstående råd og fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce